UNDP

Repræsentanter fra over 100 lande er samlet i Oslo i dag for at underskrive den historiske konvention mod brug af klyngeammunition – et våben, som slår civile ihjel, og som ødelægger livet for mennesker i mange årtier, efter kampene i en krigszone er overstået. 

Den internationale konvention, som blev vedtaget i Dublin i maj måned i år, og som forbyder al brug, produktion, salg og lagring af klyngeammunition er den vigtigste humanitære nedrustningsaftale i dette årti. Konferencen i Oslo, hvor aftalen underskrives, markerer afslutningen på en intens diplomatisk proces, som startede i februar 2007.

”I dag har stater en unik mulighed for at underskrive en aftale, som kan udrydde klyngeammunition i verden - et våben, der har erklæret krig mod civile”, siger FN’s Undergeneralsekretær Kathleen Cravero fra UNDP. FN vil fortsætte med at lægge pres på de stater, som ikke er kommet til Oslo i dag.

Klyngeammunition blev taget i brug første gang under anden verdenskrig, og siden er dette våben blevet brugt i mindst 32 lande og områder i verden. Efter bomberne er kastet sender de klyngeammunition ud over et område på størrelse med flere fodboldbaner. Og til trods for at bomberne er konstrueret til at eksplodere, idet de rammer jorden, så er der rigtig mange som bliver liggende som ’fusere’. Det bombeinficerede område bliver i ordets bogstavelige forstand forvandlet til et minefelt for civilbefolkningen. 98 procent af ofrene for klyngeammunition er civile, og klyngevåben har taget livet af over 10.000 civile – 40 procent af disse mennesker er børn. 

De fattige lande rammes hårdest af klyngeammunition. Samtidig er det dem, som har de færreste ressourcer til at fjerne bomberne, når krigen er forbi. Klyngevåben skaber fødevare usikkerhed for de mennesker, som bor i de udsatte områder, fordi de hverken kan dyrke jorden eller sende husdyrene ud på græs. Våbnene skaber også sundhedsproblemer, fordi de forhindrer adgang til trygge boliger, vand og sanitære forhold. Alt dette gør, at det bliver endnu vanskeligere for folk at løfte sig ud af fattigdom.

UNDP bidrager til genopbygning efter konflikter, og støtter også arbejde med at rydde landområder med bomber, der ikke er eksploderet, så jorden igen kan dyrkes og husdyrene kan sendes på græs. I løbet af det sidste årti er områder svarende til titusind fodboldbaner blevet ryddet for klyngeammunition, men der er stadig lang vej igen. 30 år efter krigen i Laos regner man med, at der stadig findes over 75 millioner ikke eksploderede bomber. I Libanon blev der kastet klyngevåben ud over mere end 48 millioner kvadratmeter i juli og august sidste år, og ind til videre er mindst 300 civile døde af bomberne. 

Konventionen, som er forhandlet frem af stater, hvoraf mange er tidligere producenter af klyngeammunition, fremstår imidlertid som en milepæl indenfor humanitær folkeret og anerkender forpligtelser overfor civilbefolkningen.  

”Det føles rigtigt at vi mødes her i Oslo, hvor forhandlingerne startede på den internationale dag for funktionshæmmede. Lad os tage fat i fællesskab for at beskytte de kommende generationer mod disse våben og lad os bruge den mulighed vi har nu til at gøre klyngeammunition til fortid”, siger Kathleen Cravero.