BBC-serie om livet på kanten

26/08/2008


Mere information om dokumentarserien på BBCs hjemmeside

 

I en ny tv-dokumentar på ni afsnit sætter BBC fokus på 2015 Målene, som er en række mål for udviklingslandene, som alverdens ledere er blevet enige om - blandt andet at halvere fattigdommen inden 2015. I serien “Life on the Edge,” stiller den britiske tv-station skarpt på de svære valg, mennesker i den fattige del af verden dagligt står overfor.

Redaktør for dokumentarserien, Steve Bradshaw, siger om serien:

"Film om udviklingslande fremstiller ofte mennesker som ofre, der står overfor frygtelige forhindringer. I denne serie viser vi, at det også er mennesker, som træffer svære valg, som måske kan ændre deres liv. Hver udsendelse handler om helt almindelige mennesker, der står i en situation, hvor de skal træffe ekstraordnære beslutninger - svære økonomiske, politiske og moralske dilemmaer. Det står ikke lysende klart, hvad der er det rigtige valg… og samtidig spiller de valg, hovedpersoner træffer, ind på, om vi når at indfri 2015 Målene," fortæller Steve Bradshaw.