Arab Human Development Report
Arab Human Development Report Menneskelig sikkerhed 2009: Rapporten er udarbejdet af uafhængige arabiske akademikere. I rapporten argumenteres der for at sikkerhed er en forudsætning for menneskelig udvikling og at den generelle mangel på sikkerhed i de arabiske lande undergraver indbyggernes valgmuligheder. Læs hele rapporten her. Ligestilling 2005: Mangel på ligestilling er en af forhindringerne for udvikling i den arabiske verden. Denne rapport belyser den arabiske kvindes økonomiske, politiske og sociale situation både i samtiden og også historisk set. Den ser på, hvordan ligestilling har indvirkning på udvikling i regionen og foreslår tiltag til at opbygge et mere ligeværdigt samfund.
Mod frihed 2004: Rapporten beskæftiger sig med de konstitutionelle, retslige, politiske og sociale mangler og frihedsbegrænsninger som vanskeliggør ’good governance’ i den arabiske verden. Samtidig præsenterer rapporten en strategisk vision for at fremme ’good governance’ som et middel til at opfordre forskellige arabiske samfund til at udforske og definere deres egne specifikke vej mod en arabisk renæssance. Videnssamfund 2003: Rapporten opstiller tre centrale forhindringer for menneskelig udvikling i den arabiske verden: en voksende polarisering af graden af frihed, kvinders bemyndigelse og viden i regionen.
Fremtidige generationer 2002: Rapporten beskæftiger sig med at der i de seneste tre årtier er sket store fremskridt i den arabiske verden indenfor forventet levealder, børnedødlighed og voksen analfabetisme. Samtidig påpeges der dog at den arabiske verden ikke har gjort så store fremskridt som ligende lande i andre regioner. Der opstilles tre store hindringer for den menneskelige udvikling: manglede ’good governace’, kvinders bemyndigelse og adgangen til viden. |