| Hjem | Om UNDP | Nyheder | Den private sektor | Fokusområder | 2015 Målene | Rapporter | Kontakt | Norsk Suomi Svenska English |
Indhold |
FNs Global Compact opfordrer erhvervslivet til at hjælpe i HaitiNy FN partnerskabsportal til støtte for humanitært nødhjælpsarbejde og andre udviklingsområder FN introducerer www.business.un.org - en one-stop portal til at formidle partnerskaber mellem FN og virksomheder, muliggøre donationer og fremhæve succeshistorier. Jordskælvet i Haiti har på dramatisk vis understreget behovet for en bred støtte til humanitært nødhjælpsarbejde. FN lancerer en ny website beregnet på at parre behovene hos FN organisationer, med ressourcer og kapaciteter i den private sektor i humanitære katastrofer som denne. Denne nye FN-partnerskabsportal – business.un.org – vil gøre det muligt for virksomheder at bidrage til FN ved a søge gennem et katalog af humanitære behov (herunder appellen om nødhjælpsbehov i Haiti) og partnerskabsmuligheder eller fremlægge ideer til samarbejde. Baseret på sammenfaldne interesser, vil portalens søgemaskine parre virksomheder med relevante FN organisationer. Samtidigt tilbyder business.un.org FN organisationer med interesse i privat sektor støtte muligheden for at identificere og beskrive egne behov og preferencer som spænder over alle FN operationer, fra humanitær nødhjælp til fattigdomsreduktion eller HIV/AIDS prævention. Hjemmesiden er en samlet indsats fra mere en 20 FN organisationer, koordineret af FNs Global Compact og Kontoret for Koordination og Humanitære Affærer. Mens mange af disse FN organisationer i årevis har indgået i partnerskaber med virksomheder, har disse virksomheder tidligere udtrykt frustration over manglen på en samlet stemme for FN på tværs af de forskellige specialiserede organisationer, programmer og fonde. Mange af sidens funktioner fulgte anbefalingerne i kølvandet på FNs indsats under tsunamien i det Indiske Ocean i 2004. Med lanceringen af denne portal er det første gang, at én interface for virksomheders engagement er tilgængelig for hele FN systemet. Nogle behov, herunder appel om støtte til Haiti, er registreret på siden. FN opfordrer alverdens virksomheder, deltagende FN organisationer, fonde og programmer at registrere sig og besøge siden de kommende uger. Siden er nu kun tilgængelig på engelsk, men det er planlagt at den vil blive lanceret på alle officielle FN sprog i midten af 2010. Business.un.org er udviklet af Global Hand, en NGO baseret i Hong-Kong specialiseret i at matche ydelser for både non-profit og profit organisationer, som arbejder for en bedre verden. Projektet er støttet af FN Fonden. I disse dage står Haiti overfor ufattelige lidelser og tab af menneskeliv, som følge af det jordskælv, som har medført store ødelæggelser, især i den tætbefolkede hovedstad Port-au-Prince. FNs Global Compact er dybt bekymret for de millioner af kriseramte børn, kvinder og mænd og bedrøvet over det formodede tab af tusindvis af menneskeliv, herunder kollegaer i FN familien. Vi opfordrer erhvervslivet til at støtte hjælpearbejdet enten ved at indgå partnerskaber med FN organisationer eller gennem donation. På http://business.un.org kan man få information om de specifikke finansielle- og nødhjælpsbehov i kølvandet på denne tragedie, og hvor man skal henvende sig, hvis man ønsker at hjælpe. Hjemmesiden bliver løbende opdateret om de akutte behov. Denne FN-partnerskabsplatform er beregnet på at parre behovene hos FN organisationer, med ressourcer og kapaciteter i den private sektor i humanitære katastrofer som denne. Haiti er blandt verdens fattigste lande og denne katastrofe vil forværre den allerede kritiske situation hos befolkningen. Udover redningsarbejdet er der akut behov for forsyninger af vand, mad, midlertidigt ly og livsvigtig medicin. Der vil være forskellige kortsigtede, mellemsigtede og langsigtede behov i de kommende dage, uger og måneder. Ved regelmæssigt at besøge http://business.un.org kan virksomheder holde sig opdateret på, hvordan de kan hjælpe til med nødhjælpsarbejdet. Katastrofer i denne størrelsesorden kræver verdens opmærksomhed og støtte, og det internationale erhvervsliv kan spille en vigtig rolle i katastrofehjælp og genopbygning. I Global Compacts ånd om et delt ansvar for en bedre verden, opfordrer FN’s Global Compact virksomheder til at overveje at hjælpe til i disse tider.
|