| Hjem | Om UNDP | Nyheder | Den private sektor | Fokusområder | 2015 Målene | Rapporter | Kontakt | Norsk Suomi Svenska English |
Indhold
|
Forbuddet mod klyngebomber træder i kraftKonventionen om klyngeammunition, der forbyder klyngebomber, træder i kraft d. 1. august. Dette blev klart efter Burkina Faso og Moldova tirsdag ratificerede konventionen, og dermed sikrede den nødvendige tilslutning fra 30 stater. I 2008 underskrev Danmark sammen med 103 andre lande konventionen om klyngeammunition, hvilket har resulteret i at konventionen senere blev godkendt af Folketinget den 17. december 2009. Herved kom Danmark blandt de 30 stater der har ratificeret konventionen. ”Staterne, som har ratificeret konventionen har vist lederskab og handlekraft, og de er gode eksempler til efterfølgelse”, siger Jordan Rye, direktør for UNDPs arbejde med kriseforebyggelse og genopbygning. ”Det brede partnerskab og den relativt hurtige proces viser betydningen af denne konvention og vigtigheden af at få implementeret disse tiltag på landeniveau. UNDP er stolte af a have været en del af processen”, fortsætter Ryan. Konventionen forbyder brug, produktion, lagring og overførsel af klyngebomber, og forpligter landene til at rydde de berørte områder, hjælpe ofrene og ødelægge deres lagre. Klyngebomber er våben, der rammer i flæng og skader derfor ofte flere civile end soldater. Konventionen kan herved få stor betydning for udviklingsarbejde, da klyngebomber og landminer vanskeliggør arbejdet med FNs udviklingsmål (Millenium Development Goals) i lande som allerede kæmper med fattigdom og marginalisering. ”Skal det lykkes at opbygge en bedre verden, må vi også forbedre sikkerheden og beskytte rettigheder for alle mennesker, deres levevilkår og udvikling”, siger Jordan Ryan. Læs mere om UNDPs arbejde med klyngebomber.
|