Forude venter regntid og orkansæson , som truer med at ødelægge den fremgang landet allerede har opnået og i værste fald være skyld i en ny katastrofe. Derfor arbejder man på højtryk på at skaffe ly, forbedre sanitet- og hygiejneforhold – områder som skal løses, for at undgå epidemier og vandbårne sygdomme.
Der skal skaffes plasticpresseninger og telte, og for de tusinder som lever på overbefærdede og usikre steder, skal der findes alternative områder. Flytningen af de berørte skal ske i samråd med haitianerne selv. Tæt på en halv million haitianere er rejst ud på landet for at komme væk fra berørte jordskælvsområder – mange til steder, som i forvejen er sårbare områder og som har svært ved at tage i mod de mange tilkomne og huse dem på længere sigt.
Distribtutionen af mad fungerer godt, og Verdensfødevareprogrammet er nået ud til over 2 millioner haitianere, heraf er man de seneste 8 dage nået ud til 1,45 millioner i hovedstaden Port-au-Prince. Det vurderes at madprogrammer vil være nødvendige mange måneder endnu. Som en konsekvens af det voldsomme jordskælv, er mange af haitianere alvorligt traumatiserede og har derfor brug psyco-social støtte, hvilket betyder at også inden for dette område, er der brug for flere ressourcer. At beskytte de mest udsatte grupper; børn, kvinder og ældre er en af hovedprioriteterne.
|