Gazastriben har fortsat brug for genopbygning
27/05/2010
 FOTO: UNDP/PAPP
| Omkring tre fjerdedele af det område på Gazastriben, der blev ødelagt af israelske styrker under operation ’Cast Lead’ sidste år, mangler stadig at blive genopbygget, konstaterer ny FN-rapport. ’Et-år-efter’-rapporten, der er produceret af FNs Udviklingsprogram UNDP i samarbejde med et ingeniør-center i Gaza, hæfter sig ved, at de bygninger og den infrastruktur, der endnu mangler at bleve repareret og genopbygget inkluderer 82,5% af områdets uddannelsesfacilititer, mens det er 75% af landbruget og 60% af de private forretninger, der endnu mangler at blive genopbygget.
|
Rapporten vurderer, at der er behov for yderligere godt tre milliarder kroner for at reparere alle de skader, der blev påført af Israel under angrebene i december 2008 og januar 2009. På trods af ødelæggelserne og Israels afvisning af at tillade import af bygningsmaterialer, har et stort antal små byggearbejder fundet sted i en fjerdedel af ødelæggelserne. Der er blevet udført reparationer ved brug af genanvendelige murbrokker og bygningsmaterialer, som gennem grænseoverskridende tunneler, er blevet bragt ind fra Egypten.
Det vurderes, at disse udførte reparationer har en værdi på cirka en milliard kroner, hvoraf en del er finansieret af bevillinger og som kompensationer. Yderligere er der givet godt 900 millioner kroner til Gazastriben for at støtte blandt andet ansætttelsesprojekter og fødevarehjælp.
Rapporten kan hentes online: http://www.undp.ps/en/newsroom/publications/pdf/other/gazaoneyear.pdf.
For yderligere information om UNDP/PAPP, se venligst: http://www.undp.ps.
|