Human Development Reports
UNDP udgiver hvert år en Human Development Report. Den lanceres i over 100 lande og har til sigte at undersøge og analysere vigtige globale udviklingsspørgsmål men mennesker i fokus.
Hver rapport fokuserer på et særligt udviklingsspørgsmål og skrives af forskere og specialister inden for det pågældende område. Desuden indeholder den en rangering af verdens lande efter et Human Development Index. Det viser, hvilke lande der er godt stillet i forhold til de tre grundlæggende aspekter inden for menneskelig udvikling; forventet levetid, uddannelsesniveau og BNP per indbygger, omregnet i købekraft.
Resultatet og anvisninger fundet i rapporten anvendes efterfølgende til udviklingsstrategier verden over. Uover de globale rapporter findes der regionale og nationale rapporter. Rapporter
 | 2011: Bæredygtighed og SocialRetfærdighed: En Bedre Fremtid for Alle Human Development Report 2011 sætter fokus på sammenhængen mellem bæredygtighed og social retfærdighed og argumenterer for, at de to er uløseligt forbundet. Miljøforringelser forstærker sociale uligheder ved at ramme de mennesker hårdest, der i forvejen er dårligst stillede, og samtidig forværrer uligheder i menneskelig udvikling miljøødelæggelser. De store fremskridt i menneskelig udvikling over de sidste årtier kan ikke fortsætte, hvis vi ikke effektivt søger at bremse klimaforandringer, forhindre yderligere miljøforringelser og samtidig reducere dybe uligheder både indenfor og imellem stater. Læs den fulde rapport eller det danske sammendrag.
|  | 2010: Nationernes Sande Rigdom: Vejen til Menneskelig Udvikling I år er det 20 år siden UNDP udgav den første Human Development Report - HDR. Jubilæumsrapporten præsenterer en analyse af langsigtede udviklingstendenser og introducerer nye måder, hvorpå man kan måle fattigdom, ulighed og kønsforskelle. Rapporten viser desuden, at de fleste lande har gjort betydelige fremskridt inden for sundhed, uddannelse og levestandard. Rapportens fokus på både udfordringer og succeser forventes at få stor betydning for de beslutningstagere, der skal sikre bedre levevilkår for fattige mennesker i verden. Læs den fulde rapport eller det danske sammendrag. |  | 2009: Mod nye grænser Menneskelig mobilitet og udvikling Læs sammendrag på dansk her |  | 2009: Lukkede grænser forhindrer udvikling Dette års Human Development Rapport har fået den danske titel: Mod nye grænser: Menneskelig mobilitet og udvikling. Rapporten viser at næsten en milliard mennesker i verden er migranter, og at langt de fleste -cirka 740 millioner mennesker - er migranter i deres eget land. Rapporten viser hvordan migration kan føre til både økonomisk og demokratisk udvikling. Læs hele rapporten på engelsk her |  | 2007/2008: Kampen mod klimaforandringer Solidaritet mellem mennesker i en splittet verden: Konsekvenserne af de globale klimaforandringer rammer allerede store dele af verden hårdt. For at undgå at den menneskelige udvikling stopper eller går tilbage, må vi fokusere mere på klimatilpasning i de fattigste lande. De rige lande investerer kraftigt i klimatilpasningsstystemer, mens de fattigste og mest sårbare lande har meget begrænsede ressourcer at bruge på beskyttelse og tilpasning. Læs hele rapporten på engelsk her |  | 2006: Der skal lidt mere til Magt, fattigdom og den globale vandkrise: Mens vi er rigere end nogensinde før i historien, dør næsten 1 million børn hvert år af sygdomme og millioner af kvinder og unger piger ofrer deres uddannelse for at bruge værdifulde timer på at hente vand. Mangle på rent vand og tilfredsstillende sanitære forhold står til hinder for fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst i mange af verdens fattigste lande. Læs hele rapporten på engelsk her |  | 2005: Internationalt samarbejde ved en skillevej Bistand, handel og sikkerhed i en verden med store uligheder: Rapporten gør status for menneskelig udvikling og arbejdet med at opnå 2015 Målene. Den går bagom statistikker og tal, og viser prisen mennesker må betale for brudte løfte og mål, der ikke nås. Ekstreme uligheder imellem og i lande opstilles som en af de største hindringer for menneskelig udvikling og for at nå 2015 Målene. Læs hele rapporten på engelsk her |  | 2004: Kulturel frihed Demokrati og retfærdig økonomisk fordeling er ikke nok for at sikre, at alle kan deltage ligevægtigt i samfundet. Vi har også brug for en politik, der anerkender uligheder, værdsætter mangfoldighed og fremmer kulturel frihed, så som at folk kan snakke deres eget sprog, forme sin egen kultur og gennem det vælge, hvem de gerne vil være. Læs hele rapporten på engelsk her |
|