Helen Clark om kvinders rettigheder

07/09/2009

Ved sit nylige besøg i Danmark, modtog UNDPs administrator, Helen Clark, MDG3 faklen af udviklingsminister Ulla Tørnæs, og forpligtigede sig ved samme lejlighed til at fokusere på køn og klimaforandring. For at se en video af ceremonien, klik her.

Ved at modtage MDG3 faklen har Helen Clark indvilliget i at gøre UNDP til talerør for kvinder med hensyn til klimaforandringer, og i at tale kvindernes sag op til COP15, for at sikre at også kvinders behov og perspektiver bliver taget i betragtning under forhandlingerne.

”I dag har jeg indvilliget i at fokusere på kønsspørgsmål i forhandlingerne op til COP15. Sammen med partnere i UNEP, IUCN og WEDO, vil vi i UNDP støtte delegerede fra udviklingslandene i kønsspørgsmål og klimaforandringer. Hos UNDP vil vi også støtte kvindelige miljøministre i at tage føringen i en række spørgsmål. UNDP vil også fortsætte sine anstrengelser for at opnå lige økonomiske muligheder for mænd og kvinder i verdens fattigste lande,” udtalte UNDPs administrator Helen Clark.


Helen Clark fløj efter sit besøg i Danmark til Berlin, hvor hun d. 2. september  deltog i en konference om kvinders sundhed og rettigheder i forbindelse med seksualitet, graviditet og fødsel. Ved konferencen leverede Helen Clark et tydeligt og stærkt budskab om emnet.

’Så længe 200 millioner kvinder i verden ikke har mulighed for familie planlægning, er deres chancer for at færdiggøre en uddannelse, at beholde et lønnet job og bryde ud af fattigdom stærkt reduceret.  Jeg mener, at kvinder har ret til at træffe deres egne beslutninger, om hvornår eller hvorvidt de vil have børn, hvor mange de vil have og med hvem – og derefter modtage omsorg og støtte til at gennemføre en fødsel sikkert.’ 

Helen Clark     

Det femte 2015 Mål går ud på at forbedre sundheden for gravide kvinder, og inden 2015 at reducere  antallet af kvinder ,der dør på grund af graviditet med 75 %.


       Foto. Naresh Newar/IRIN
Hver dag dør 6 kvinder i Nepal
på grund af komplikationer
i forbindelse med graviditet.

Af de otte 2015 Mål,halter dette mest bagud. Det i sig selv viser den lave status kvinder har i alt for mange samfund og den deraf følgende minimale prioritering af deres behov.

Nogle lande har formået at reducere dødelighed som følge af graviditet betydeligt, men det er stadig sådan, at der hvert minut dør en kvinde af komplikationer ved graviditet eller fødsel. 99 % af de dødsfald sker i udviklingslande. F.eks. dør der seks kvinder hver dag i Nepal på grund af komplikationer, sam opstår i forbindelse med graviditet.

Mange af de sygdomme og dødsfald,  der er relateret til graviditet, kan forhindres eller behandles, men størstedelen af de udsatte kvinder bor i områder, hvor der ikke er klinikker eller anden hjælp at hente. På trods af de enorme udfordinger, der er på området, har de fleste udviklingslande oplevet signifikante reduktioner i donor bistand til familieplanlægning de sidste år.

Helen Clark udtalte desuden: ’ Vi kan ikke engang håbe på at nå 2015 Målene, hvis 50% af verdens befolkning ikke har lige rettigheder og muligheder. Derfor skal det være centralt for udviklingsagendaen overalt, at tage fat på kvinders behov.’
Clark sluttede af med at udtrykke ønske om,at konferencen i Berlin ville inspirere til handling og hjælpe med at opnå det femte 2015 Mål.