Helen Clark udnævnt til ny UNDP-chef
22/04/2009
Helen Clark udnævnt til ny UNDP-chef | | | Helen Clark. Photo: UNDP | |
Helen Clark startede i mandags som ny UNDP-chef. Hun vil bruge den første uge til at mødes med FN-repræsentanter og fuldmægtige såvel som at lære de ansatte i organisationen at kende.
”Jeg ser frem til at styre UNDP i disse krisetider. Jeg har et ansvar for at tackle fattigdom og uretfærdighed, og jeg anser det som et enormt privilegium at skulle tackle disse problemer på et internationalt niveau”, udtalte Clark efter at være blevet udnævnt.
Ms. Clark, som oprindeligt kommer fra New Zealand, blev enstemmigt anerkendt af FNs Generalforsamling de 31. marts for en fireårig periode. FNs Generalsekretær Ban Ki-moon nominerede Helen Clark til at skulle overtage posten efter den tidligere chef Kemal Dervis, Tyrkiet.
”Helen Clark er blevet udvalgt blandt en gruppe af fantastiske kandidater på grund af hendes særlige kvalifikationer og adskillige succeser i løbet af hendes lange karriere”, udtalte Michelle Montas, talskvinde for Generalsekretæren, i en officiel udtalelse, da hun annoncerede udnævnelsen af Ms. Clark.
“Ms. Clark har det fornødne lederskab og nyder international anerkendelse, der kan lægge til grund for hendes fremtidige muligheder for at kunne bygge videre på hendes forgængers legitimitet”, udtalte Ms. Montas.
”Hun vil samtidig bibringe et strategisk perspektiv til arbejdet blandet med en frisk og innovativ tankegang.” Helen Clark har været medlem af det New Zealandske parlament siden 1981 og var premiereminister i New Zealand fra 1999 til 2008.
Samtidig bestred hun andre poster så som Kulturminister. Hun har støttet stærkt op om udvikling og 2015 Målene samt styret landets debat om økonomisk, social, kultur og miljøpolitik. Hun var ligeledes en aktiv leder af New Zealands bilaterale, regionale og multilaterale relationer.
Helen Clark er født i 1950 i New Zealand, gift med professor Peter Davis og uddannet fra Auckland University, hvor hun læste statskundskab og historie og opnåede sin kandidatgrad i 1974.
- Læs Helen Clarks biografi her
|