Helen Clarks tale i anledning af ’’Accelerating Progress on the MDGs: Preparing for 2010’’, et møde hvor UNDP var vært.
Onsdag d. 23 september 2009 i New York
Det er en stor fornøjelse at byde jer alle velkomne i dag, hvor vi søger at fremskynde opfyldelsen af 2015 Målene samt at blive klar til statusmødet om 2015 Målene i 2010.
Jeg er specielt glad for, at vores panel i dag består af så anerkendte personer, på trods af alle de arrangementer der løber af stablen denne uge i New York.
Et særligt velkommen og tak skal derfor gå til vores panelister: Tanzanias præsident Jakaya Kikwete, Ethiopiens premierminister Meles Zenawi, Storbrittaniens udviklingsminister Douglas Alexander og EU kommissær Karel de Gucht.
I år 2000 var jeg et af de regeringsoverhoveder, der rejste til FNs General Forsamling her i New York for at underskrive Millenniumerklæringen. Det dokument fastslog, at 2015 Målene er det internationale samfunds fælles forpligtigelse til at skabe en bedre fremtid for milliarder af mennesker.
2015 Målene er uhyre vigtige mål, og opfyldelsen af dem vil betyde meget store forbedringer i menneskers liv – ved at hæve indkomsten, skabe flere muligheder gennem uddannelse, bedre sundhed, bemyndige kvinder, tackle dødelige og invaliderende sygdomme, tage vare på miljøet og ved at skabe stærke globale udviklingspartnerskaber
I land efter land er der taget store skridt for at opfylde Målene. I Tanzania er der f.eks. sket store fremskridt omkring MDG2. Ifølge en nylig UNESCO rapport er tilmelding til grundskoler steget fra 50 % i 1999 til mere end 80 % i 2006, hvilket betyder at 3 millioner flere børn går i skole.
Den samme rapport viser, at også Ethiopien gør et imponerende arbejde for at øge adgang til uddannelse – fra 1999 til 2006 er tilmelding til grundskoleuddannelse mere end fordoblet og er nu
71 %. I et globalt perspektiv har vi gjort fremskridt mod at opfylde Målene.
Målet om at halvere antallet af mennesker der lever i ekstrem fattigdom mellem 1990 og 2015, ser ud til at blive nået. |  |
De seneste tal om om børnedødelighed, som UNICEF har frigivet, anslår at antallet af børn, der døde i 2008 faldt til 8.8 millioner fra 12.5 millioner i 1990, hvilket er sammenligningsåret for 2015 Målene.
| Men dette er ikke tiden til selvtilfredshed.
Det er uacceptabelt, at så mange børn stadig dør inden deres femte fødselsdag, og på trods af forbedringer går det stadig for langsomt, til at vi kan nå dette 2015 Mål.Fire år efter vi skulle have nået ligestilling i uddannelse, er det endnu ikke opfyldt. Intet land i Afrika syd for Sahara ser ud til at opfylde alle Målene.
Mange mellemindkomstlande falder bagud på individuelle mål, og har lommer med stor fattigdom. |
Midt i en global økonomisk krise er det naturligvis en stor udfordring at opnå fremskidt på disse Mål. den store indvirkning, som recessionen har på udviklingslande, gør, at vi risikerer at tage skridt tilbage i stedet for frem mod Målene.
Fremskyndelsen af opfyldelsen af 2015 Målene vil derfor afhænge af støtten til udviklingslande, på kloge og strategiske politikker, som har vist at de virker, samt på hvert lands kapacitet til at implementere dem.
Hver dag kan politikere skabe positiv forandring og arbejde for at øge og implementere interventioner. Hver dag kan internationale donorer tage beslutninger om at levere mere og bedre bistand.
Det indebærer, at leve op til de løfter der er blevet givet om officiel udviklingsbistand, specielt de løfter der blev givet ved G8 mødet ved Gleneagles i 2005. Disse løfter bliver fornyet årligt og blev fornyet fornylig i Italien, men de bliver ikke indfriet – slet ikke i Afrika.
G20 mødet i denne uge må ikke overse de fattigste landes behov, de fattigste lande er stadig i krise. Det er vitalt at de forpligtigelser, der blev aftalt ved G20 mødet i London, overfor de mest skrøbelige lande bliver ført ud i livet.
Gennem UNDPs arbejde – både som en ledende udviklingsorganisation og som koordinator for andre FN-udviklingsorganisationer, arbejdere for at sætte gang i den globale støtte til 2015 Målene. |  |
G20 mødet i denne uge må ikke overse de fattigste landes behov, de fattigste lande er stadig i krise. Det er vitalt at de forpligtigelser, der blev aftalt ved G20 mødet i London, overfor de mest skrøbelige lande bliver ført ud i livet.
Gennem UNDPs arbejde – både som en ledende udviklingsorganisation og som koordinator for andre FN-udviklingsorganisationer, arbejdere for at sætte gang i den globale støtte til 2015 Målene.
Vi opfatter vores arbejde for 2015 Målene som værende uløseligt forbundet med vores arbejde omkring miljø, energi, klima relaterede emner og bæredygtig udvikling.
Ifølge nogle estimater er 40 % af udviklingsstøtte og lån på særlige vilkår følsomme overfor klimaforandringer. Modstandskraft og tilpasning til disse forandringer skal derfor indgå i udviklingsstrategier , ellers kan væsentlige investeringer i udvikling blive svækket.
Fremskridt og status på Målene vil blive opgjort, når Generalforamlingen mødes til september næste år. Genreralsekretæren opfordrer til, at det møde bliver et topmøde.
Vi står overfor et valg: vil 2015 Målene blive endnu et løfte, i rækken af de løfter det internationale samfund ikke har opfyldt? Eller kan vi alle vise os situationen voksen og møde den internationale udfordring som aftalt? For mig er svaret klart: Målene kan opnås, de skal opnås og vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at sikre at de bliver opnået. Verdens fattigste fortjener intet mindre.
De 6 år, der er tilbage til slutningen af 2015, bliver til mere end 2000 dyrebare dage, hver med sine specifikke muligheder som vi kan og skal bruge, for at bidrage til at Målene bliver nået.
Statusmødet i 2010 er en unik chance, som vi skal gribe for at skabe handling. Vi må sikre os, at mødet kan være et vendepunkt for at opnå de otte Mål, sætte gang i fælles handling, skabe strategiske partnerskaber og skabe ny fremdrift indtil 2015.
 | Statusmødet skal derfor ikke bare være en beskrivelse af, hvad der er sket omkring 2015 Målene. Det skal også give os en klar forståelse af, hvad der har virket, hvad der ikke har og hvorfor. Det er centralt at have et kønsperspektiv. Det selvstændige Mål, bemyndiggørelsen af kvinder, er nødvendigt for at nå alle otte Mål.
UNDP vil samarbejde med vores partnere de næste 12 måneder for at generere fornyet politisk støtte til 2015 Målene og for at skabe fælles forståelse for problemer, løsninger og handlinger for at opnå dem. Det vil kræve stærke partnerskaber, tilstrækkelige ressourcer, sikkert politisk lederskab og en langtids startegi for at sikre at måden, hvorpå vi udvikler og gror, er bæredygtig på alle måder. |
Lad os i anledning af dagens begivenhed rededikere vores indsats for at opnå 2015 Målene. Ved denne tid næste år må vi have en klar forståelse af, hvad der skal til for at opnå Målene i 2015.
Mine kollegaer og jeg i UNDP ser frem til at arbejde tæt sammen med hver af jer, frem til mødet i 2010 og derefter.
Tak.
