| Hjem | Om UNDP | Nyheder | Den private sektor | Fokusområder | 2015 Målene | Rapporter | Kontakt | Norsk Suomi Svenska English |
Indhold |
Hillary Clinton støtter op om FNs 2015 MålHillary Clinton støtter op om dansk kampagne for 2015 Målene
Som led i FNs 2015 Mål om blandt andet at halvere andelen af fattige, der lever for under USD 1 om dagen rundt om i verden inden 2015 og fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder, overrakte Ulla Tørnæs i dag i Washington DC en fakkel til USA’s udenrigsminister Hillary Clinton. Gennem fakkelkampagnen, som er opstartet af Ulla Tørnæs, har Danmark fået ledere fra hele verden til at give løfter om at gøre en ekstra indsats for kvinders rettigheder og muligheder - politiske såvel som økonomiske. Ligestilling og Kvinders Rettigheder er 2015 Mål nummer 3, og skal ses som et mål i sig selv, men også et vigtigt og nødvendigt middel for at nå de øvrige 2015 Mål, som alle er tæt forbundne.2015 Målene er tidsbestemte og målbare og angiver hvor vi skal hen inden 2015. Da der ikke findes en standard løsning eller en strategi, som passer til alle lande i verden, kan målene ikke sige noget om, hvordan de skal nås. UNDP samarbejder derfor med regeringer, civilsamfund, den private sektor og andre organisationer og aktører for at finde globale, regionale og nationale løsninger og strategier for at nå 2015 Målene. Den danske kampagne involverer mere end 100 fakkelmodtagere, som tæller blandt andet FNs Generalsekretær Ban Ki-moon, Verdensbankens præsident, en lang række ministre fra udviklings- og donorlande, repræsentanter for civilsamfundet, Ngo’er og mange flere. Dermed er Hillary Clintons engagement og støtte et vigtigt led på vejen mod 2015 Målene. Hun takkede ved mødet i Washington DC Danmark og den danske udviklingsminister for lederskab på dette felt og udtalte, at hun sammen med den nye Obama administration er ”(…)fast besluttet på at arbejde for ligestilling og bedre vilkår og muligheder for kvinder over hele verden.” Hillary Clinton lykønskede samtidig Danmark med initiativet og udtalte, at hun var stolt over at modtage faklen. Kilde: Udenrigsministeriet, www.um.dk UNDPs ansvar for 2015 Målene er: At informere om og mobilisere støtte til 2015 Målene genne kampagner og oplysningsarbejde
|