UNDP

FOTO: UNDP/China

Beijing, 15. April 2010 –  Med mindre der bliver taget hånd om konsekvenserne af klimaforandringer i Kina, risikerer landet at sætte tre årtiers økonomisk og social fremgang over styr. Det er konklussionen i en ny FN-rapport China and a Sustainable Future, Towards a Low carbon Economy and Society. Rapporten slår fast, at Kinas vigtigste strategiske valg er at begive sig ind på en fremtidig udvikling, der indebærer lavere udledning af CO2 (kulstof). Rapporten er bestilt af FNs Udviklingsprogram (UNDP) i samarbejde med Renmin University of China

Rapporten kommer samtdig med opstarten af vigtige klimadrøftelser i Washington. Rapporten bevæger sig ind på nyt terræn ved at sammenkæde økonomisk vækst, CO2-udledning og menneskelig udvikling i Kina. Rapporten nøjes dog ikke med at pege på problemer, men kommer også med forslag til løsninger i Kina, hvor op mod 350 millioner kinesere ventes at flytte fra land til by i løbet af de kommende to årtier.

”Det er et kritisk tidspunkt for Kina. Vækstmodellen alt-fortsætter-som-det-plejer er utilstækkelig til at løse landets fremtidige udfordringer,” siger Khalid Malik, der er Resident Coordinator og UNDPs øverste repræsentant i Kina.

”Et skifte til en retning imod lavere CO2-udledning er vigtig. Kina balancerer på økonomisk udvikling og der er brug for at landet reagerer i forhold til miljø, bæredygtighed og klimaændringer”, fortsætter han.

”Størstedelen af de energi-reserver, der er behov for fra nu og frem til 2020, mangler fortsat”, konkluderer rapporten. Kinas fremtidige succes med at bevæge sig imod en lavere CO2-udledning vil være afhængig af de investeringer, valg af teknologi og de organisatoriske beslutninger, som tages i nær fremtid”.

I takt med at flere og flere kinesere flytter fra land til by, har Kina ”behov for at introducere og håndhæve standarder på energieffektivitet og til reducering af CO2-udledninger fra beboelseområder”, konkluderer FN-rapporten. Det vil også kræve en ”udvikling af den offentlig transport for at afværge en massiv forhøjelse af energiefterspørgsel og CO2-udledning fra transportsektoren”.
 
Yderligere fremhæver rapporten, at der er “misforhold i CO2-udledning fra landsdel til landsdel”, blandt andet på grund af forskellig økonomisk udvikling, niveauet af teknologi og regionale økonomiske strategier.

Inden FN-topmødet i København i fjor, forpligtede Kina sig til at mindske landets CO2-udledning med 40-50% inden 2020. Publikationen argumenterer for, at Kina ikke har andre muligheder end at skifte til en CO2-reducerende fremtid.

Forfatterne til rapporten vurderer, at en CO2 reducerende udvikling for Kina kan føre til midlertidig risiko for jobtab, stigende priser og underskud på finanserne. Fordelene ved modellen kan derimod være langsigtede grønne jobmuligheder, en forbedret konkurrence-evne indenfor ny teknologi og  innovation, forbedret image og færre negative påvirkninger af menneskers helbred samt beskyttelse af vigtige øko-systemer.
 
Rapporten hævder, at en strategi for en fremtid i Kina med lavere CO2-udledning bør støtte en transformering af den økonomiske vækst og den industrielle udvikling. Dette betyder blandt andet ”at fremskynde udfasningen af forældet produktion, udstyr, industri og produkter.”

”Dette vil tilskynde til udvikling af nye energiformer som for eksempel vindkraft, biomasse og solenergi.” Derudover, forklarer rapporten, er landet nødt til at “gøre en større indsats inden for uddannelse og opbygning af institutioner og viden, når det kommer til lavere CO2-udledning.”

Rapporten opfordrer ydereligere til at ”indføre et handelssystem på mellemlang og lang sigt, der baserer sig på lav CO2-udledning, samt forstærke systemer, der kan  kontrollere og håndhæve arbejdet med at nå målet”. Det bliver også anbefalet at ”etablere et troværdigt og robust system, der skal føre statistik og fungere som udgangspunkt for beslutningstagning, kontrol og håndhævelse”.

Forfatterne foreslår desuden at styrke koordineringen og integrationen af politik, der addresserer fattigdomsbekæmpelse, reducering af drivhusgasser og tilpasningen til klimaforandringer. Yderligere er der behov for at blandt andet finanspolitikken tiltrækker tekniske og ledelsesmæssige talenter og støtter innovation. Rapporten beskriver også behovet for at forbedre uddannelsesprogrammer i energi-besparelse og CO2-reducering, for at rejse offentlig bevidsthed om fordelene ved en lavere CO2-udledning og for at få folk til at skifte til en mere bæredygtig livsstil.

For yderligere informationer og for at læse rapporten, se venligst: http://www.undp.org.cn/pubs/nhdr/nhdr2010e.pdf