Løn for at genopbygge Haiti

23/02/2010

 


FOTO: Mariana Nissen/UNDP
Cash for Work in Carrefour-Feuille
Befolkningen i Haiti arbejder stadig hårdt på at genoprette deres land efter det ødelæggende jordskælv, der ramte landet for mere end en måned siden. Derudover forbereder indbyggerne sig også på den kommende orkan-sæson, der begynder i juni. FNs Udviklingsprogram (UNDP) ønsker at støtte det haitianske folk og vil især fokusere på at få den lokale økonomi i gang og genskabe vigtig social infrastruktur.

FNs Udviklingsprograms initiativ Cash for Work har i særdeleshed været med til at give haitianerne en indkomst og samtidigt bidraget til genopbygningen af landet. Hvis der kan skaffes fuld finansiering til programmet, er målet at ansætte op mod 200.000 haitianere.
Hver ansatte haitianer i programmet bliver betalt, hvad der svarer til ca. 25 kroner om dagen for 6 timers arbejde. Arbejdet indebærer flytning af murbrokker fra gaderne, sortering af genbrugsmaterialer og udsmidning af bygningsaffald samt restaurering af centrale offentlige bygninger – arbejde der er med til at skabe et grundlæggende fundament for den første genopbygning og udvikling. 40% af de ansatte er kvinder. Indbyggerne deltager også i arbejdet med at klargøre områder for at opnå sikker genhusning og vandforsyning.

De penge, lokale haitianere tjener ved at være med i Cash for Work, kan de bruge som de selv ønsker – således stimuleres den lokale økonomi positivt, samtidigt med at familier får direkte gavn af lønnen. Derudover er oprydningen i gaderne med til at skabe adgang til byen for udrykningskørertøjer, offentlig og privat transport.

FNs Udviklingsprogram koncentrerer sig derudover om at styrke Haitis regering, der også led et stort tab under jordskælvet. Denne støtte inkluderer krisestyrelse og støtte til centrale ministerier, der kan assistere regeringen i at planlægge og implementere genopbygning af Haiti.

Derudober sigter programmet mod at støtte haitianerne med at forberede sig på orkan-sæsonen, yde mikrolån til marginaliserede og sårbare haitianere, formindske miljøkatastrofer samt beskyttelse af de haitianere der har bosat sig sig andre steder i landet.