UNDP

Lake Baringo finder nye måder at dyrke jorden på

Håb i krisetider i Lake Baringo

Lake Baringo er én af Afrikas store Rift Valley søer. Da den aldrig har været særligt dyb, er den nu ved at udtørre forårsaget af en kraftig afstrømning fra det bassin, der ligger omkring søen. Videnskabsmænd giver det ikke mere end 20 år, før end det bliver udtømt og bare bliver til en sump.

Fiskeriindustrien er gået ned, fiskefabrikken er blevet lukket og den førhen så venlige fiskespisende krokodiller er nu begyndt at jage geder i stedet for fisk og er generelt til fare for mennesker. Årsagen til denne miljømæssige og menneskelige katastrofe er en alvorlig overgræsning i bassinet der er blevet forværret af mindskelsen af flodvande fra højlandet.

Bjergene der omringer bassinet og fladlandet rundt om søen er næsten blevet udtørret til rødligt støv, hvor store grupper af geder græsser på de få Accaciabuske, der er tilbage. Lokalbefolkningen fortæller, at regnfaldet nu kommer mere uregelmæssigt end tidligere, og at det varer langt kortere tid end sidste år.

Nødhjælpspolitikker om fødevarer der belønnede inaktivitet og mangel på produktivitet har haft deres andel til situationen. De nu immobile kvægejere bestyrer stadigvæk jorden kommunalt, men de kan nu ikke tage deres hyrder hen til hvor der er fri adgang til græs og vand. Baringos fremtid har op til nu aldrig set mere trøstesløs ud end den gør nu.      

Heldigvis er beboerne i Baringos held ved at vende. Over de sidste 20 år har lokalsamfundene samarbejdet med en lokal NGO – the Rehabilitation of Arid Environments (RAE) Trust- for at genopbygge jorden og forbedre befolkningens tilværelse. Baringos sociale og fysiske historie forhindrer folk i at vende tilbage til deres tidligere effektive brug af miljøet og omkostningerne ved at have mistet deres mobilitet har været enorme.

Landsbyerne er nu blevet enige om, at den eneste måde, hvorpå jorden kan beskyttes er ved at reducere græsning og ved at gøre dette, vil folk lære at administrere indhegninger frem for at administrere jorden på kommunal vis.

Lokalsamfundene har besluttet sig for at indhegne jordområder på ti acre eller mere, der skal administreres af familier, andelshavere og kvindegrupper. RAE Trust der har mange års erfaring på området er i stand til at anbefale de bedst græsstykker for restaurering og klargøre jorden til såning.

Når man først har taget de dyr væk, der skal på græs, kan den golde jord i Baringo producere sund græsdækning på ca. to til tre år. Folk kan dermed bruge det græs som en base for økonomisk forretning. Nogen beholder få dyr af høj værdi, mens andre kræver penge for at fede de dyr op, der er klar til at komme på markedet.

Når græsset gror, holder det godt på regnvandet og så vender træerne naturligt tilbage i landskabet. Træerne tiltrækker fugle og insekter, kan blive fældet og efterfølgende solgt som brænde og gøre plads til at honningindustrien kan opstartes.

UNDPs Drylands Development Centre, RAE Trust og World Agro Forestry Centre, Verdenscenteret for Agerbrug undersøger nu, hvor meget ekstra karbon, der isoleres når den bare jord bliver erstattet med græs og træer.

Landmænd som i Baringo har potentiale til at kontribuere til reduktion af det atmosfæriske karbon-niveau ved at adoptere praksisser fra jordadministration, der isolerer karbon.

I dag er denne form for bio-isolering ikke dækket ind under Kyoto Protokollen. Forbedringer af normer inden for karbon-handel er nødvendige for at fattige landmænd kan blive en del af et globalt karbon handelsregime.  

Befolkningen i Baringo har demonstreret en enestående evne til at kunne tilvænne sig de forværrede forhold og udvikle nye teknologier der, med den rigtige støtte kan udbredes til andre samfund.