UNDP

Helen Clarks bemærkninger i anledning af lanceringen af Human Development Report 2009.
Bangkok, mandag d.5 oktober

FOTO: UNDP Helen Clark og Thailands Premierminister, Abhisit Vejjajiva, ved den globale lancering af Human Development Report i Bangkok.

En stor tak til Thailands Premierminister for at komme her i dag og tale ved lanceringen af rapporten i Bangkok, og tak til regeringen for værtsskabet af denne lancering og kommende UNDP møder. Som administrator af UNDP er dette mit første besøg i Asien, men Thailand og resten af regionen er ikke fremmed for mig.  På vegne af UNDP vil jeg gerne starte med at udtrykke min dybeste sympati med de mennesker og regioner, der har lidt under traumatiske begivenheder  som jordskælv, tsunami, cykloner og oversvømmelser de sidste uger.  Det har været en meget vanskelig tid for mange mennesker. En af UNDPs styrker er den imponerende viden som vores tilstedeværelse i næsten alle udviklingslande har genereret. Den viden gør UNDP til en værdifuld udviklingspartner.  En del af den viden er UNDPs årlige Human Development Report, som sikrer at faktorer der påvirker menneskelig udvikling får opmærksomhed. Human Development Rapporten er en publikation som har været med til at påvirke debatten omkring nogle af de største udfordringer vores planet står overfor – f.eks. har rapporterne udforsket emner som vand, menneskerettigheder, demokrati, klimaforandring og nu: migration. Rapporterne har fremmet den opfattelse at udvikling handler om at udvide de muligheder mennesker har for at leve det liv de gerne vil leve. Så denne rapport: ’Mod nye grænser: menneskelig mobilitet og udvikling’, er den nyeste i den tradition. Rapporten ser på migration fra migranternes eget perspektiv – sygeplejesker, landbrugsmedarbejdere, fabriksarbejdere, lærere og mange andre som bevæger sig rundt i verden , men den ser det også ud fra familiernes perspektiv og fra oprindelseslandets og modtagerlandets perspektiv.

Den overordnede besked i denne rapport er at migration, international og national, har potentiale til at forbedre menneskelig velfærd – hvis vi kan gøre det rigtigt.
Men de barrierer som mange migranter møder kan ødelægge potentialet. Rapporten argumenterer for at regeringer skal komme med tiltag der kan støtte en udvikling på området og ikke bremse menneskelig udvikling.

Det at arbejdsløsheden er steget i løbet af den økonomiske recession, har desværre i nogle lande givet bagslag for migranter. I de tilfælde kan den politiske debat omkring migration blive meget negativ.

Så en meget vigtig del af denne rapport er at den gør op med de stereotyper som plager migrationsdebatten.
En af de stereotyper er, at en migrant er en, der bevæger sig fra én stat til en anden. Men ud af den milliard mennesker, der migrerer, holder 700.000 sig inden for deres eget lands grænser.

I en mega-nation som Kina, er der f.eks. en meget stor bevægelse af mennesker der rejser fra landdistrikter til byer for at arbejde for fabrikker i de sydlige og østlige provinser.  Denne type intern migration er også typisk for andre lande i regionen.

Migranter der krydser grænser bliver som regel i nabolaget. Størstedelen af afrikanske  migranter bliver i Afrika, de tager ikke til Europa. Det samme gør sig gældende i Asien, hvor den migration der foregår i regionen tegner sig for næsten 20% af den samlede globale migration.
 
Denne rapport viser at frygten for at migranter tager jobs fra lokalbefolkningen, presser lønnen nedad eller forårsager et pres på servicesektoren er overdreven.
I stedet viser rapporten at de samfund der modtager migranter, opnår fordele lige fra den teknologiske innovation migranter kan sætte gang i, til de fordele der er ved et multikulturelt samfund.

Rapporten viser at menneskelig bevægelse ofte forårsages af ulighed. Eller sagt på en anden måde: Migranter flytter for at søge et bedre liv et andet sted.
Men vejen til de nye muligheder kan være svær og risikabel. Trafficking er sandsynligvis det mest velkendte og tydeligste eksempel på de farer som migranter – specielt kvinder – møder.

Og der er andre betydelige barrierer. Mængden af papirer og tilladelser der skal indhentes for at migrere kan være næsten uoverkommelig.
Det fremgår tydeligt af rapporten, at hvis restriktioner for migration er for skrappe, så stopper det ikke migration, men genererer irregulær migration. De uformelle ruter som migranter i så fald benytter sig af er ofte besværlige og farlige.

En anden barriere migranter møder er forskellige standarder for uddannelser, hvilket gør at migrantens kvalifikationer måske ikke anerkendes i modtagerlandet. Som resultat ender migranter ofte med at arbejde under deres kapacitet – hvilket er et tab for både migrant og modtagerland.

Interne migranters adgang til skole eller stemmeret kan være begrænset, og i al for mange lande bliver midlertidige og ufaglærte arbejderes rettigheder misbrugt.
For mange mennesker er migration ikke et valg, men noget der er påtvunget af enten konflikt, undertrykkelse eller naturkatastrofer.

I Mellemøsten og Afrika er migration ofte et resultat af sådanne forhold. Et stort antal asiatiske lande, bl.a. Thailand, huser migranter der flygter fra hårde vilkår.
I lande som Bangladesh lever mange mennesker under en konstant trussel om oversvømmelser, derfor vælger mange at flytte. Klimaforandringer skaber nye trusler som potentielt kan skabe migration på en meget stor skala. Flere små ø-stater eller delta-områder er et eksempel på dette.

Denne rapport, Mod nye grænser, understreger at på trods af udgifterne ved at flytte, så vil bevægelsen ofte være en fordel for både migranter, deres familie, deres oprindelsessted og de samfund de rejser til.

De migranter der rejser fra et udviklingsland til et OECD-land vil som regel opleve den største forbedring i menneskelig velfærd. Men migranter rejser oftest til steder med højere menneskelig udvikling. For eksempel  høster migranter fra Tajkistan en stor indkomstøgning ved at tage til Rusland og arbejde. I Bolivia opnår et menneske der migrerer fra et landdistrikt til en by at indkomsten firedobles.

Helen Clark   Foto:UNDP

Fordelen er ikke kun en forhøjet indkomst, for adgang til sundhedsydelser og uddannelse er typisk højere end den var inden flytningen. Menneskelig mobilitet kan også øge økonomier ved at matche arbejdere med arbejdsgivere, som behøver deres arbejdskraft. Men hvis menneskelig mobilitet kun havde positive effekter, så ville vi ikke opleve den hadefulde debat om migration i medierne, i parlamenter og sommetider på gaderne. Debatten bliver endnu mere skinger i krisetider. Så spørgsmålet er, hvilken type politikker der er nødvendige for at maksimere de positive gevinster fra migration og minimere de negative konsekvenser. Rapporten har en række forslag som forfatterne mener vil gavne migranter, deres oprindelseslande og destinationslandene.

Den argumenterer for, at når disse forslag tilpasses en specifik kontekst, vil de hjælpe med at forstærke og udvide de allerede betydelige fordele ved migration og migrations bidrag til menneskelig udvikling.

Så spørgsmålet er, hvilken type politikker der er nødvendige for at maksimere de positive gevinster fra migration og minimere de negative konsekvenser.

Rapporten har en række forslag som forfatterne mener vil gavne migranter, deres oprindelseslande og destinationslandene.
Den argumenterer for, at når disse forslag tilpasses en specifik kontekst, vil de hjælpe med at forstærke og udvide de allerede betydelige fordele ved migration og migrations bidrag til menneskelig udvikling.

Forslagene er:
-    At åbne for eksisterende adgangsmuligheder, så flere srbejdere på lovlig vis kan migrere – også sæsonarbejdere.
-    At sænke transaktionsomkostningerne for migranter.
-    At finde løsninger som skaber fordele både for destinationsland og for migranterne.
-    At gøre det lettere for mennesker at flytte i deres eget land.
-    At inkorporere migration i nationale udviklingsstrategier.
-    Sikre basale rettigheder for migranter.

Det er hele denne vifte af forslag rapporten kommer med.

Jeg vil gerne komplimentere Thailands regering for det den har gjort for at registrerede migranter kan få adgang til sundhedsydelser, inklusive HIV/Aids behandling, og det arbejde der gøres for at sikre at migranters børn kan gå i skole.

Forskellige dele af FN-systemet arbejder med migration.
Vores egen organisation, UNDP, i samarbejde med andre FN organisationer, leder implementeringen af det fælles EU/FN migrations og udviklingsinitiativ; et initiativ der forbinder civil-samfunds-organisationer og lokale myndigheder i 16 udviklingslande med deres modpart i EU. Målet er at forbedre migranternes situation og at forbedre udviklingspolitikker der relaterer til migration.
I både Indien og Kina arbejder vi med at forbedre interne migranters adgang til offentlige ydelser.
Vi  hjælper med at mobilisere albanske, senegalesiske og andre landes diaspora, for at skabe opmærksomhed om migranters behov, som f.eks. adgang til sundhedsydelser.

I løbet af den økonomiske recession er de samlede remitter faldet. Nogle lande oplever at migranter flytter ud af landet igen, specielt fra bygge- og turistsektoren, hvor der typisk er mange migranter ansat.

Men rapporten minder os om at mennesker altid har bevæget sig. Og konflikter og forfølgelser stopper næppe snart. Desuden vil menneskers ønske om at blive genforenet med deres kære fortsætte, ligesom det simple ønske om at flytte for at få et bedre liv vil forblive en del af den menneskelige natur.
Nogle forudser at migration vil øges i fremtiden, drevet af uligheder både internt i et land og landene imellem, men også af at det bliver lettere at rejse.  Desuden er der en tiltrækningskraft fra udviklede lande, hvor en aldrende befolkning skaber et behov for arbejdskraft – både faglært og ufaglært - på samme tid som udviklingslande oplever en stigning i arbejdskraft.

Regeringer, NGO’er, den private sektor, FN og andre udviklingsorganisationer kan alle hjælpe til med at realisere potentialet af migration for menneskelig udvikling.
Denne rapport er skrevet for at et bredere publikum kan blive klar over de muligheder migration kan skabe, og for at bekæmpe marginalisering, misbrug og diskriminering som migranter ofte udsættes for.

Ved at skabe debat om emnet, kan denne nittende Human Development Report bídrage til diskussionen om migration, og i sidste ende hjælpe med at forfølge menneskelig udvikling.

Så med disse få ord er det min fornøjelse at erklære dette års Human Development Report 2009: Mod nye Grænser: Menneskelig Mobilitet og Udvikling officielt lanceret, for føste gang i Bangkok.

Tak.