Mangel på sikkerhed står i vejen for Palæstinas fremgang
20/05/2010
FOTO: UNDP
| I den seneste Human Development Report om det besatte palæstinensiske område, vurderes det, at indtil palæstinenserne får kontrol over økonomi og miljø, handel, levebrød, vandressourcer og grænser, vil en bæredygtig udvikling, blive vanskelig at opnå. Rapporten er skrevet af et uafhængigt hold af internationale og palæstinensiske akademikere og udviklingseksperter. Rapporten udforsker forskellige aspekter såsom sikkerhed, økonomi, fødevarer, sundhed og miljø – både politisk, personligt og samfundsmæssigt. |
Under lanceringen af rapporten, der har fået titlen Investing in Human Security for a Future State, udtalte Premierminister Dr. Salam Fayyad at: ”Vi vil se tegn på, at besættelsen trækkes tilbage. Vi vil se en ende på Israels indtrængen i Område A og vi vil se, at palæstinenserne kan være permanent og formelt tilstede i alle Palæstinas områder. Vi ser ikke disse som tillidsvækkende tiltag, men som en indikation af en stat under opbygning. Det har vi brug for, hvis troværdighed skal forbindes til freddrøftelserne. Hvis palæstinenserne skal støtte processen, er vi nødt til at se vedvarende tegn på besættelsens afslutning.”
Palæstinensere uden indflydelse Mange palæstinensere får nok fødevarehjælp til at klare sig, men fordi de er ude af stand til at tjene tilstrækkeligt med penge, bliver de fastholdt i en tilstand af afhængighed. Rapporten hævder, at netop dette ikke er fattigdom på grund af utilstrækkelighed, men fattigdom grundet en mangel på indflydelse.
Man har dog opnået små fremskridt. Rapporten hævder, at der er en sammenhæng mellem graden af det palæstinensiske selvstyres ansvar og graden af fremskridt. Uddannelses- og sundhedssystemerne er gode eksempler på områder, hvor palæstinenserne har opnået fremgang. I modsætning hertil er den palæstinensiske økonomi konstant blevet svagere grundet den strenge kontrol. Palæstinenserne har hverken kontrol over eget luftrum, territoriale farvand, naturressourcer og de makro-økonomiske instrumenter, der muliggør økonomisk selvstændighed. Territorial opdeling og politisk polarisering Siden 1967 er opløsningen af de besatte områder blevet mere tydelig. Rapporten argumenterer for, at Israels systematiske adskillelse af det palæstinensiske samfund har haft vidtrækkende påvirkninger for den økonomiske, sociale og kulturelle sammenhæng.
Rapportens forfattere påstår, at denne opdeling har ført til alvorlige svækkelser af en central autoritet og centrale regeringsinstitutioner og har været med til at intensivere intern palæstinensisk politisk polarisering. Konsekvensen har været en forøget politisk vold og en undertrykkelse af de civile på Vestbredden og i Gaza Striben.
Rapporten argumenterer yderligere for at en national forsonings-proces er nødvendig for at overvinde de ødelæggende påvirkninger fra den politiske vold.
Ved lanceringen af rapporten blev det af FNs særlige udsending, danske Jens Toyberg-Frandzen, understreget at ”menneskelig sikkerhed er grundlæggende for at skabe udvikling med det formål at skabe et miljø, hvor folk kan nyde et langt, sundt og kreativt liv. Rapporten skal ses som en påmindelse om, at palæstinensere fortsat oplever mange udfordringer, inklusiv besættelsen og den interne opdeling.”
At investere i menneskelig sikkerhed Vel vidende at en fortsættelse af dette, ikke er holdbart, støtter rapporten en pragmatisk tilgang til at fremme den menneskelige sikkerhed under eller på vej videre fra, besættelsen.
For at skabe fremskridt, argumenterer rapporten for demokratisk stats-opbygning for at fremme det territoriale grænsefællesskab, økonomisk integration, social sammenhæng, suverænitet og politisk forsoning. Den anbefaler en etablering af en Kommission for Repræsentativ Regeringsførelse til sikring af gennemsigtighed i det palæstinensiske selvstyre og for at der opbygges ansvarlighed og troværdighed.
| Denne uafhængige rapport er den femte af sin slags og var bestilt af et FNs Udviklingsprogram med det formål at være en frontløber for fornyet debat om udvikling og sikkerhed. Forfatterne forventer, at rapporten vil have indflydelse på de politiske debatter og kommende fredsforhandlinger.
|
|