Ny FN Statusrapport om 2015 Målene: Den økonomiske krise kan betyde tilbagegang i kampen mod fattigdom

03/07/2009

Rapportens mest kritiske budskaber i store træk:

Hungersnød stiger igen:
Den kroniske underernæring faldt i perioden 1990-1992 fra at omfatte 20 procent af jordens befolkning til i perioden 2004-2006 at omfatte 16 procent af jordens befolkning. Men i løbet af det sidste år er hungersnøden igen begyndt at stige, frem for alt på grund af stigninger i fødevarepriser. Sidenhen er priserne faldet, men det har ikke foranlediget, at fødevarerne er blevet billigere for det brede flertal af befolkningen i udviklingslandene.

Fattigdom stiger tilsyneladende også: Antallet af mennesker som forsøger at overleve på mindre end cirka syv kroner om dagen (1.25 USD) blev reduceret fra 1.8 milliarder i 1990 til 1.4 milliarder i 2005. Denne hurtige udvikling risikerer nu at stoppe, viser de første vurderinger af effekten af den globale økonomiske krise.

Underernæring blandt børn kan stige: Mere end en fjerdedel af alle børn i udviklingslande vejer for lidt i forhold til deres alder, og de små fremskridt, der er sket i arbejdet med at øge børns sundhed er ikke tilstrækkelige, hvis vi vil nå målet inden 2015. Vi risikerer  at fødevarepriserne stiger, og effekten af den økonomiske nedgang resulterer desværre i, at flere børn bliver underernærede.

Derudover viser rapporten, at mange af de globale fremskridt, skyldes den enorme reduktion af fattigdom, som er sket i Østasien, delvist grundet Kinas økonomiske vækst. Fattigdomsreduktion har derimod været meget langsommere andre steder i verden. I 2005 levede 100 millioner flere mennesker i ekstrem fattigdom i Afrika syd for Sahara i forhold til i 1990, og mere end halvdelen af befolkningen på kontinentet lever i ekstrem fattigdom.

Læs hele rapporten her...

 

  
Selvstændig kvinde i Bangladesh.
Foto: Adam Rogers/UN
 
 
FNs Generalsekretær Ban Ki-moon i ny rapport:

Den globale økonomiske krise kan medføre, at store fremskridt i kampen mod fattigdom går tabt.

De seneste 15 års fremskridt, som er gjort i kampen mod fattigdom og hungersnød, risikerer nu at gå tabt på grund af den globale økonomiske krise, lyder det i dag i rapporten fra FNs Generalsekretær Ban Ki-moon. Bare i 2009 risikerer op til 90 millioner mennesker yderligere at blive skubbet ud i ekstrem fattigdom og over én milliard mennesker - hvilket er flere end nogensinde - lever i hungersnød og er kronisk underernærede. 

I Statusrapporten om 2015 Målene advarer Generalsekretæren mod, at udviklingen i verden går for langsomt, hvis vi vil nå de såkaldte 2015 Mål. Selv Mål nr. 1, som hidtil har været inden for rækkevidde - nemlig at halvere fattigdommen - er nu i fare farezonen, fordi udviklingen er stagneret eller ligefrem gået tilbage. 

- Men vi må og kan ikke lade det ugunstige økonomiske klima hindre os i at leve op til vores forpligtelser fra år 2000. Verdenssamfundet må ikke vende ryggen til de fattigste og mest udsatte, siger Ban Ki-moon.

Alle lande har det samme ansvar for at nå 2015 Målene. Målene, som blev indgået i år 2000, og som skal være opfyldt i senest år 2015, handler om at halvere fattigdom og hungersnød, mindske børne- og mødredødelighed, bremse spredningen af HIV og andre sygdomme, øge ligestilling samt at skabe og sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling. De rige lande har lovet at muliggøre disse løfter ved at give mere og bedre bistandshjælp samt sikre ændrede handelsregler og gældsslettelse.
  
Kvinder arbejder med landbrug i
Tanzania. Foto: Adam Rogers/UN
 


- Målene kan stadigvæk nås, selv i de mest fattige lande, men der skal stærk politisk vilje og tilstrækkelig og vedvarende bistandshjælp til, siger Ban Ki-moon.

Rapporten viser, at de rige lande indtil videre ikke har indfriet løftet om øget bistandshjælp. Et løfte de gav ved G8-mødet i Gleneagles i 2005 og under et topmøde i FN senere samme år. Ban Ki-moon skriver i et åbent brev til regeringslederne i verdens otte rigeste lande, som mødes i Italien i næste uge, at bistandshjælpen til Afrika skal stige med omkring 110 milliarder kroner årligt, for at verdenssamfundet kan holde, hvad det har lovet.

Den globale økonomiske krise rammer de fattige hårdt. Dels fordi de mister deres jobs og fordi brist på det sociale sikkerhedsnet, tvinger dem til at skære ned på maden eller tage et barn ud af skolen for at spare penge, og dels fordi bistanden reduceres i takt med, at de rige landes økonomier svinder ind, eftersom at bistanden ofte er relateret til et donorlands bruttonationalprodukt.

Samtidig er mulighederne for, at de fattige lande selv finansierer deres egne udviklingsprogrammer i fare. Udviklingslandenes eksportindkomster blev reduceret i løbet af det sidste kvartal sidste år, da finanskrisen begyndte at kunne mærkes.

  
 Vand i Laos. Foto:Adam Rogers/UN 
Fremskridt før den økonomiske krise:

Flere børn gik i skole: Mellem 2000 og 2007 steg andelen af børn, der begyndte i skole, fra 83 procent til 88 procent. Selv i Afrika syd for Sahara og i Sydasien - de regioner hvor udviklingen indtil nu er gået langsomst - forøgedes skolegangen i 2007 med henholdsvis 15 og 11 procent i de respektive lande.

Flere børn nåede at fylde fem år: Antallet af børn, som dør af simple årsager så som diarré og urent vand, blev reduceret fra 12.6 millioner årligt i 1990 til omkring ni millioner i 2007. Selv i Afrika syd for Sahara var udviklingen positiv takket være en stor indsats på områder så som vaccinationer, vitamintilskud og insektbehandlede myggenet.

Færre mennesker blev smittet med HIV: Antallet af mennesker, som smittes med HIV, lader til at have nået sit højeste i 1996, og antallet er siden da blevet reduceret. I løbet af 2007 blev 2.7 millioner mennesker smittet i forhold til 3.5 millioner i 1996. Antallet af mennesker, som dør af AIDS, er også blevet reduceret delvist takket være bedre adgang til medicin. 33 millioner mennesker lever dog stadig med virus.

For mere information, kontakt Helena Ekinge, FNs Udviklingsprogram UNDP i Sverige på +46 70 945 94 97 eller helena.ekinge@undp.org eller Stine Junge, FNs Udviklingsprogram UNDP i Danmark på +45 3546 7158 eller stine.junge@undp.org