Omfattende forbedringer banede vej for frie valg i Bangladesh


Forandring igennem demokratisk regeringsførelse i Bangladesh

Sidste år viste UNDP sig at være en central partner i de langvarige og komplekse forberedelser op til parlamentsvalget i Bangladesh, hvilket var det første over de sidste syv år. En stabil, troværdig regering er en vigtig komponent for at opnå 2015-Målene, og valget kom ikke en dag for sent, eftersom at Bangladesh er blevet stærkt medtaget af den globale finansielle krise.

Selvom Bangladesh’s økonomi har vist sig forholdsvist modstandsdygtig i den senere tid, truer den nylige internationale finansielle krise landet udviklingsmål, da dets vækst i Bruttonationalprodukt (BNP) begynder at falde samt arbejderes remitter fra udlandet falder.

Bangladesh er et tæt befolket udviklingsland, der har fået effekten af klimaforandringerne at mærke. Landet er blevet ramt af cykloner, der har været værre og hårdere end tidligere set samt af oversvømninger og monsunregn år efter år.

En systematisk og gennemgående indsats for en valgreform blev sat i værk, hvilket resulterede i en høj vælgerdeltagelse samt større gennemsigtighed under valget end tidligere set.

I samarbejde med Bangladesh Valgkommission samt ni donorer hjalp UNDP med at udforme retfærdige og troværdige billedlige valglister, hvilket igen resulterede i, at over 81 millioner mennesker drog til valgurnerne. UNDP ydede især teknisk assistance under valgforberedelserne og 500.000 arbejdere blev trænet i at bruge bærbare computere med web-kameraer og scannere, der kan aflæse fingeraftryk.

Ud over de målbare resultater muliggjorde UNDPs initiativer en betydeligt friere og mere retfærdigt valgproces, der skal være med til at bane vejen for at forbedre demokrati i landet.

Valget er en milepæl
Parlamentsvalget i Bangladesh er en milepæl i landets og befolkningens lange og svære vej mod demokrati. De seneste år er flere valg blevet indstillet og udskudt. Korruption og nepotisme er alvorlige problemer i Bangladesh, hvilket leder til ineffektive myndigheder og dårligt styret statslige virksomheder.

Parlamentsvalget gav mennesker en historisk chance for selv at kunne vælge sine politikere, som kan sætte de reformer i gang, som behøves for at kunne reducere landets fattigdom og styrk retssikkerheden.

Flere forbedringer
Nogle af de forbedringer som valgkomitéen sammen med UNDP gennemførte før valget var at:

-Etablere en ny vælgerregistrering med et portrætbillede af alle vælgere, hvilket mindskede risikoen for valgfusk. 

-Installere ny informationsteknik som øgede tilgangen til information om kandidaterne og valgresultatet.

-Gennemføre nationale valgkampagner som opfordrede folk til at stemme og samtidigt informerede dem om, hvordan afstemningen var gået.

-Omorganisere af valgkomitéen og uddanne de ansatte i informationsteknik.

-Over 200.000 nationale og 500 internationale observatører deltog i at overvåge valget.

UNDP arbejder for frie valg i hele verden
Verden over arbejder FNs udviklingsprogram UNDP med at støtte parlamenter, frie valg, større respekt for menneskerettighederne og selvstændige domstole, frie medier, forøget decentraliseringen samt mindre korruption. UNDP samarbejder med hvert tredje parlament i udviklingslandene og hjælper med at gennemføre i gennemsnit et valg hver anden uge.

Næsten halvdelen af organisationens budget går til at hjælpe lande i overgangen til demokrati, give mennesker en stemme beslutningsprocesser som påvirker deres eget liv samt styrker kapaciteten hos de demokratisk valgte myndigheder.