Randers er Millennium Kommune

 

Hajati Jamila Nandala Naleba, 
Borgmester i Mbale Kommune med
Randers Kommunes Viceborgmester
Berner Nielsen. Mbale, Uganda, i
Januar 2009.
 

 
Randers Kommune medvirker til at nå 2015 Målene

Randers Byråd besluttede i januar 2009 under overskriften Randers Millennium at tage et globalt ansvar og gøre en indsats for at medvirke til at nå 2015 målene

Initiativet er organiseret i tre spor:

Et venskabsby spor, hvor Randers har fået en ugandisk venskabsby. Uganda er blandt de lande, som Danida samarbejder med, og der er allerede gode relationer mellem Randers og Uganda. Fra ugandisk side er der stor interesse for at lære mere om den danske lokaldemokratiske styreform, herunder relationerne til det lokale erhvervsliv.

Business to Business sporet, der handler om at etablere partnerskaber og forretningsforbindelser mellem randrusianske og ugandiske virksomheder, bl.a. gennem etablering af et Millennium-netværk, der skal bistå virksomhederne med vejledning, erfaringsudveksling m.v.
  
Kaffebønder sælger kaffe til en op-
køber. Mbale, januar 2009.
 


People to People sporet handler om at øge de mellemfolkelige relationer og om at tilvejebringe bistand til udvikling baseret på mellemfolkelige relationer.

Som første skridt i Randers Millennium blev der sat fokus på målet om at skabe et globalt partnerskab for udvikling ved at sætte fokus på Uganda. 

I januar rejste en delegation fra Randers Kommune til den næststørste by i Uganda, Mbale. Formålet med rejsen var at skabe kontakt til det lokale styre og erhvervslivet for at vurdere forretningsmulighederne for danske virksomheder i Mbale. Rejsen til Uganda var en del af Randers Millennium-projektet, der sigter på, at Randers skal være den første danske by, der tilslutter sig FNs Millennium mål. Med i projektet er også Danida, der var med til at finansiere studierejsen. Danida ser meget positivt på Randers Kommunes initiativ og har vist interesse for at støtte projektet fremadrettet.

Efter hjemkomsten fra Uganda har kommunens erhvervs- og udviklingsafdeling i samarbejde med Randers Erhvervs- og Udviklingsråd startet planlægningen af det videre arbejde herunder etableringen af et sekretariat for projektet. Udover den erhvervsmæssige indsats er arbejdet målrettet i forhold til kvinder, børn og unge gennem en række mellemfolkelige initiativer.

  
Grøntmarked, Mbale, januar 2009.  
I april var Danida sammen med Håndværksrådet vært ved en delegationsrejse til i Uganda, hvor en række virksomheder fra Randers deltog.

I efteråret er der planlagt en ny rejse for virksomheder og de frivillige aktører.

C2C – City to City:

Målet er tæt samarbejde mellem Randers Kommune og Mbale. I januar var en delegation fra Randers Kommune på besøg i Ugandas næststørste by Mbale. Formålet med besøget var at skabe kontakt til bystyret og at indgå en aftale om både mellemfolkeligt samarbejde og erhvervssamarbejde mellem byerne. Aftalen er baseret på FNs 2015 Mål og har til formål at øge udveksling af viden og handel mellem Randers og Mbale.

P2P – People to People:

People to People sporet handler om at øge de mellemfolkelige relationer og om at tilvejebringe bistand til udvikling baseret på mellemfolkelige relationer. Aktørerne i People to People sporet er humanitære og andre organisationer og foreninger, NGO´ere og de almindelige randrusianere, der måtte have interesse i at engagere sig i projektet.

  
Børn i Mbale, Uganda. Januar 2009.  
 

Aktiviteterne kan omfatte indsamlinger, udveksling mellem landene for at opbygge kulturelle og andre relationer - kun fantasien sætter grænser for mulighederne. Det første P2P møde blev afholdt den 16. juni, hvor der deltog 15 personer fra det frivillige arbejde i Randers, og der er planlagt flere lignende møder.

B2B – Business to Business:

Business-sporet skal øge samarbejdet og handlen mellem virksomheder i Randers og Mbale og det øvrige Uganda. Det skal ske gennem investeringer, uddannelse og udveksling af viden, så det er muligt for virksomhederne at støtte hinanden, lære af hinandens erfaringer og derved skabe nye forretningsmuligheder for virksomhederne i Randers. Aktørerne i business to business sporet er virksomheder, investorer, kommunen og Væksthus Midtjylland. Sidstnævnte har til opgave at understøtte et netværk af de virksomheder, der engagerer sig i området.

Læs mere på Randers Millennium Kommunes Hjemmeside