Ruslands energisektor – en hindring for landets udvikling?
22/04/2010
| En ny FN-rapport for Rusland analyserer de store udfordringer, Rusland står overfor med hensyn til landets energisektor og Ruslands udvikling i fremtiden.
Rapporten er bestilt af FNs Udviklingsprogram (UNDP) og skrevet af en gruppe af uafhængige eksperter. Målet med rapporten er at give en dybere forståelse af den rolle energisektoren har i Ruslands socio-økonomiske udvikling.
Rapporten slår fast, at Rusland er såbar overfor globale forandringer på grund af landets afhængighed af eksport af energi og at denne sårbarhed hæmmer Ruslands langsigtede økonomiske potentiale. Ruslands energiressourcer er således ikke en forudsætning for en bæredygtig udvikling af landet, men snarere en forhindring.
Rapporten konkluderer også, at det er nødvendigt at effektivisere indenfor Ruslands energisektor – så Rusland kan gå fra eksport af råmaterialer til innovativ udvikling af mere bæredygtige energiformer samt løse energisektorens negative indflydelse på menneskers helbred og på miljøet |
”Energiberedskab og miljøsikkerhed, samt øget effektivitet er hjørnesten i en langsigtet politik”, siger Ruslands Energiminister, Sergey Shmatko, i rapportens indledning.
På trods af det faktum at Ruslands store olie- og gasreserver har ført til høje indkomster for visse grupper, medført en stigende levealder, reduceret børnedødeligheden og forbedret erhvervsuddannelser i Rusland, har disse fremskridt ikke bidraget til at bekæmpe de sundhedsproblemer og sygdomme, Ruslands sundhedssektor slås med. Fremskridt på dette område vil kræve en moderniseringer i Rusland og forbedringer af den russiske livsstil.
Rapporten konkluderer, at indkomster opnået gennem energisektoren ville være tilstrækkelige til at forme basis for landets skattegrundlag. Men det er yderst vigtigt, at indse at disse indkomster ikke kommer den brede del af befolkningen til gavn. Rapportens forfattere peger desuden på, at den russiske stat investerer for lidt i boliger, hvilket er medvirkende årsag til den manglende udvikling i Rusland.
Yderligere hævder rapporten, at miljøforurening fra energisektoren udgør en større sundhedsmæssig risiko. Forurening af atmosfæren er årsag til 40.000 dødsfald årligt. Moderne teknologi bør implementeres for at reducere den negative påvirkning fra energisektoren, hvilket omfatter udvindelse, raffinering, transport og opvarmning.
Rapporten vurderer, at Rusland er i opstartsfasen til at skabe en stærk bæredygtig energi-sektor. I de seneste år, har landets erhvervsliv vist interesse i området og der er blevet gjort en del i forhold til lovgivning indenfor udvikling af bæredygtig energi. Dog er dette arbejde ikke blevet tilstrækkeligt koordineret og står derfor overfor en række problemer. Især manglen på statslig styring, manglende forståelse for nødvendigheden af bæredygtig energi i samfundet samt et begrænset antal kvalificerede specialister er store udfordringer.
”Rusland er en stor spiller på det globale energimarked og råder samtidig over betydelige miljøværdier, men mangler stadig at finde den optimale kombination af solid energiforsyning og miljømæssig bæredygtighed – dels i landets egen interesse og i de energieksporterende landes interesser,” understreger repræsentant fra FNs Udviklingsprogram, Frode Mauring.
Den nuværende økonomiske recession giver muligheder for at skabe og implementere nye tilgange til udvikling, inklusiv omformning af energisektoren, konkluderer rapporten.
Rapporten kan hentes fra denne side: http://www.undp.ru/documents/NHDR_2009_English.pdf
|