Støtte til valgprocessen i Bangladesh

03/11/2009

Faktaboks: Demokratisk regeringsførelse

I over 10 år har UNDP støttet valgkommission i Bangladesh og dets lovfæstede  mandat som ansvarlig for valgprocessen. En længerevarende indsats som i december 2008 resulterede i et af de mest gennemsigtige og inkluderende valg i landets historie. Grunden til succesen skyldes bl.a. følgende:

•    Registeringen af over 81 millioner vælgere på bare 11 måneder, hvoraf 51 % af vælgerne var kvinder
•    Deltagelse fra ikke kun kommissionen side, men også fra alle niveauer af regeringen, civilsamfund, religiøse ledere og hæren, et omfattende samarbejde som medførte et uhørt vælgerdeltagelse fra alle samfundslag.
•    Etableringen af 90.000 vælgerregistreringscentre og fordelingen af mere en 10.000 bærbare computere, webcams og scannere til fingeraftryk.  
•    Oplæringen af mere end 100.000 dataindtastere, hvoraf en fjeredel er kvinder.
•    Indkøb af 240.000 halvgennemsigtige stemmebokse samt oplæringen af valgtilforordnede i brugen af disse.
•    En 87 % valgdeltagelse til parlamentsvalget d. 29 december 2008, et resultat som uigenkaldeligt har omformet værdien og gennemslagskraften af den demokratiske proces i Bangladesh.      

Valgreformer er en løbende proces i Bangladesh og et arbejde som UNDP har været involvet i gennem længere tid, herunder den massive registrering af 81 millioner vælgere op til valget i december 2008.

Registreringen, der baserede sig på foto-id til hver enkelt vælger, var en stor succes – så stor at der internationalt har udviklet sig en ’guld standard’ indenfor vælger-registrering via fotolister.

Nu har Valgkommissionen i Bangladesh, med støtte fra UNDP og andre internationale organisationer, besluttet sig for at arbejde videre og gøre registreringen permanent.

Opdateringen af listerne begyndte bare seks måneder efter parlamentsvalgene sidste december. UNDP samarbejder med kommissionen om at introducere nye teknologier, udvikle kompetencerne hos de valgtilforordnede og sikre at bedste praksis går igen i registreringsprocessen overalt i landet. Selve listen er udformet med henblik på at være simpel at vedligeholde og lægger vægt på let tilgængelig teknologi såsom bærbare computere, webcams og scannere til fingeraftryk.      

”Det hele er meget enkelt, vi kan registrere vælgere uden det store besvær,” udtaler Mohammad Rohim Hassan, en valgtilforordnet som fornyligt blev udsendt for at updatere vælgerlisterne i et lokalsamfund i Chittagong Hills. ”Folk kommer ind med allerede udfyldte blanketter.”
Hassan og resten af hans gruppe indtaster derefter informationerne på de bærbare computere, som de medbringer til valgstederne, tager billeder af vælgerne og deres underskrifter og tager digitale kopier af deres fingeraftryk.  
UNDP arbejder sammen med Holland og Valgkommissionen frem mod at etablere omkring 500 vælgerregistreringscentre på lokalt niveau overalt i landet. Disse centre hjælper kommissionen med at decentralisere dens arbejde, forbedre den offentlige adgang til og interaktion med lokale valgkontorer.

Vælgerregistreringen er ikke alene en af de sikreste i verden – det er også en af de mest moderne.

 

Læs også om hvordan UNDP hjælper med at styrke kompetencerne hos kvindelige parlamentarikere i Bangladesh