Status 2009 over 2015 målene

MDG Report 2009

MÅL 1: Halvere ekstrem fattigdom og sult  

Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning som lever for under syv kroner om dagen inden 2015.

• Den globale økonomiske krise afsporer de fremskridt, der er gjort i bekæmpelsen af fattigdom. I forhold til tidligere forventes det, at der i 2009, grundet den økonomiske krise, vil være mellem 50 til 90 millioner flere mennesker der lever i ekstrem fattigdom.
• Dog antages det, at den overordnede fattigdomsrate stadigvæk vil falde i 2009, men bare i et meget langsommere tempo end før krisen. For nogle lande kommer denne ændring til at påvirke, om de når 2015 Mål nr. 1 eller ej.
• I Afrika syd for Sahara og i Sydasien forventes det at både antallet af fattige og fattigdomsraten vil stige yderligere i nogle af de mere skrøbelige og langsomt voksende økonomier.
• I 2005 levede 25 procent af alle mennesker i udviklingslandene for under 1,25 dollar om dagen, hvilket er et fald siden 1990, hvor tallet var 42 procent. Til sammenligning levede der i 2005, i Afrika syd for Sahara, 51 procent for under 1,25 dollar om dagen.
• Før den økonomiske krise og de stigende fødevarepriser faldt antallet af mennesker der lever i ekstrem fattigdom fra 1.8 milliarder i 1990 til 1.4 milliarder i 2005, hvilket svarer til en fjerdedel af den samlede befolkning i udviklingslandene.
• Der et sket et betydeligt fald i fattigdom i Østasien, hvilket hovedsageligt skyldes den hastige økonomiske udvikling i Kina, der har hjulpet 475 millioner mennesker ud af ekstrem fattigdom. I andre regioner er udviklingen gået betydeligt langsommere.
• Målet er, at få antallet af mennesker, der lever for under 1,25 dollar om dagen, ned på 21 procent i udviklingslandene.
• På det globale plan er det muligt at halvere ekstrem fattigdom inden 2015, om end nogle regioner ikke vil nå dette mål og omkring én milliard mennesker formentlig forbliver i ekstrem fattigdom i 2015.
• Før den økonomiske krise var dybden af fattigdom blevet reduceret i næsten alle regioner, undtagen i Vestasien. En stigning i den gennemsnitlige indkomst siden 2005 gjordt det muligt for flere at løfte sig ud af ekstrem fattigdom.
• Den globale økonomiske krise og de stigende fødevarepriser har dog formentlig sat en stopper for den positive udvikling.

Delmål: Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle, inklusiv kvinder og unge mennesker.

• De positive tendenser fra 2007 er måske gået i negativ retning eller i bedst fald stagneret.
• Der er risiko for, at andelen af mennesker i arbejde, der lever for under 1,25 dollar om dagen, vil stige til 28 procent i udviklingsregionerne grundet den økonomiske krise. Andelen lå på 25 procent i 2007. I Afrika syd for Sahara lever 64 procent af menneskene i arbejde for under 1,25 dollar om dagen, og er dermed den hårdst ramte region.
• Selv de mest optimistiske fremtids scenarier efterlader ingen synlige fremskridt for Afrika syd for Sahara.
• Den økonomiske krise har skubbet mange millioner mennesker ud i usikre og sårbare jobs i udviklingsregionerne. De, der arbejder i sådanne jobs, er enten ulønnede arbejdere, der arbejder i familieforetagender, eller folk med egen forretning. International Labour Organisation (ILO) skønner, i forhold til 2007, at der i 2008 vil befinde sig yderligere 77 millioner mennesker i usikre og ustabile jobs.
• I 2008 forventes over 80 procent af alle kvinder i Oceanien, Afrika syd for Sahara og Sydasien at havne i sådanne jobs.
• Arbejdsproduktiviteten er en indikator på et lands økonomiske tilstand, og dermed medfører en begrænset stigning i produktiviteten generelt kun små stigninger i arbejdernes lønninger. Over de sidste ti år er der er kun sket små stigninger i arbejdsproduktiviteten i udviklingslandene.
• Fra 1998-2008 er der sket bemærkelsesværdige fremskridt i Østasien, de tidligere europæiske Sovjetlande og i de Sydøsteuropæiske lande. Men produktiviteten er ekstremt lav i Afrika syd for Sahara og Oceanien har sågar haft en smule tilbagegang i produktionen siden 1998

Delmål: Halvere andelen af verdens befolkning som lever i hungersnød inden 2015.

• Høje fødevarepriser har bremset fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen. I alle udviklingslandene er procentdelen af befolkningen, der lever i hungersnød, i 2008 enten stagneret eller steget siden perioden 2004-2006.
• Samlet set levede 17 procent af befolkningerne i udviklingslandene i 2008 i hungersnød, hvilket et en stigning på én procent siden 2006. Værst forekommer situationen i Afrika syd for Sahara, hvor 29 procent af befolkningerne lever i hungersnød.
• Hvis man udelukker Kina, steg andelen af mennesker der lever i hungersnød i Østasien også i 2008.
• Fejlslagen implementering af handlingsplaner der skal bekæmpe hungersnød i udviklingslandene, samt fald i priserne på de lokale markeder kan ende med at resultere i en længerevarende fødevarekrise.
• De høje fødevarepriser og den globale økonomiske krise kommer til at influere på de små fremskridt. Et eksempel: Fra 1990 frem til 2007 faldt andelen af underernærede børn under fem år i udviklingsregioner med fem procent. 
• Omkring en fjerdedel, svarende til 26 procent, af børn under fem år i udviklingslandene er underernærede i dag. Dette er uacceptabelt og utilstrækkeligt hvis vi vil nå dette 2015 Mål.
• Indsamlet data før stigningen i fødevarepriser viser, at risikoen for at veje for lidt er dobbelt så høj for børn fra de fattigste familier i udviklingslande, i forhold til børn der kommer fra de rigeste familier.

MÅL 2: Sikre grundlæggende uddannelse til alle

Delmål: Inden 2015 skal alle børn, drenge som piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

For at nå Mål nr. 2 skal alle børn i den officielle grundskolealder have adgang til uddannelse i 2009. Nogle fremskridt er sket på området:

• I 2007 kom 137 millioner børn i skole for første gang nogensinde, hvilket er syv millioner flere end i 1999. De største fremskridt er sket i Afrika syd for Sahara.
• I 2007 var 88 procent af børnene i udviklingsregioner indskrevet i grundskole, hvilket er en stigning på fem procent siden 2000. De største fremskridt er sket i Afrika syd for Sahara, hvor indskrivningsraten steg med 16 procentpoint fra 2000 til 2007 og i Sydasien, hvor der over samme periode skete en stigning på 11 procent.
• Men stadigvæk er over ti procent af børn i grundskolealderen ikke i skole.
• I mange lande har en forbedring af indskrivning af børn i grundskoler været forbundet med en stigning i nationale investeringer inden for uddannelsesområdet. Disse investeringer kan blive ramt alvorligt af den økonomiske krise.
• Næsten halvdelen af alle børn, der ikke er i skole, har aldrig været i nærheden af nogen form for formel uddannelse. Hvis ikke der sættes ind med nye retningslinier og politikker så kommer disse børn formentlig aldrig til at få en grundskoleuddannelse.
• Mangel på ligestilling, inden for både køn, etnicitet, indkomst, sprog eller handicap, underminerer uddannelsesmuligheder for millioner af børn verden over. Af udsatte grupper kan især nævnes piger, samt børn fra fattige samfund hvor begge grupper ofte falder bagud i kampen om at komme i skole.
• Adgang til skoler udgør dog kun en del af løsningen. Det er vigtigt, at eleverne fuldfører skoleforløbet for at opnå målet om universel uddannelse til alle. Millioner af børn starter i skole, men falder fra senere i forløbet og i mange udviklingslande er skolesystemerne underfinansierede.
• Baseret på data fra 2004, vurderer UNESCO, at der alene i Afrika Syd for Sahara er behov for at rekruttere 3.8 millioner lærere inden 2015, hvis vi skal nå Mål nr. 2.

MÅL 3: Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder og styrke kvinders rettigheder

Delmål: Opnå fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015.

• Fire år efter, at delmålet skulle have været nået, er kønsligestilling inden for uddannelsesområdet endnu ikke nået. I over 100 lande er målet om fuldkommen ligestilling på grundskoleuddannelsen ikke blevet nået.
• Verden bevæger sig fortsat fremad mod ligestilling inden for uddannelse, og i 2007 gik 95 piger pr. 100 drenge i skole, i forhold til henholdsvis 91 piger pr. 100 drenge i 1999. Der skal ske justeringer, hvis vi ikke vil misse muligheden for universel uddannelse for alle inden 2015.
• Kønsforskellene inden for uddannelse i udviklingsregioner er mere tydelige i mellemskolen, hvor mange lande falder agterud.
• Anderledes ser det ud på højere uddannelsesniveauer på verdensplan, hvor flere unge kvinder er studieaktive. Hvor der er i 1999 var 96 kvinder pr. 100 mænd indskrevet på videregående uddannelser, er størrelsesforholdet ændret i 2007, hvor der gik 108 kvinder pr. 100 mænd på videregående uddannelser.
• Der er dog stor forskel på størrelsesforholdene mellem de forskellige regioner, i Afrika syd for Sahara og Sydøstasien er tallene markant lavere.
• Fremskridt i udvikling og i piger uddannelse er to faktorer, der er tæt forbundne. Piger der fødes ind i fattige familier og landlige samfund er dårligere stillet, hvis de senere ønsker en uddannelse.
• Ud af 108 udviklingslande er kønsligestilling inden for grundskoleuddannelse opnået i byområderne og i de rigeste 40 procent af alle husstande.
• Kvinder er stadigvæk mere sårbare på arbejdsfronten, og de udfører den største andel af ulønnet arbejde. Selvom flere kvinder har sikret sig betalte jobs udenfor landbrugssektoren, har de generelt ikke opnået adgang til ordentlige jobs.
• Næsten en tredjedel af alle kvinder i arbejde sidder i usikre jobs. Den finansielle krise skaber endnu en udfordring for kvinders situation på arbejdsmarkedet. 
• ILO forudser, at den globale arbejdsløshed i 2009 kan komme op på mellem 6.3 procent og 7.1 procent. Det tilsvarende tal for kvinder ligger på mellem 6.5 procent og 7.4 procent, mens procenttallet er lidt lavere for mænd; henholdsvis 6.1 procent og 7.0 procent.
• Dette betyder, at mellem yderligere 24 millioner og 52 millioner mennesker på verdensplan kan blive skubbet ud i arbejdsløshed, ud af hvilke, mellem 10 og 22 millioner vil være kvinder. 
• ILO vurderer, at der i december 2008 var 12.8 procent flere arbejdsløse mænd i verden end i december 2007 og tallet for arbejdsløse mænd steg hurtigere end for kvinder.
• Men nyere data viser, at kvinders arbejdsløshed kan komme til fortsat at stige hastigt, alt i mens arbejdsløshedsraten for mænd nu stiger langsommere.
• Kvinders politiske repræsentation stiger langsomt, især i Latinamerika og i Caribien, og i udviklingslandene er der sket fremskridt siden 1990. I disse regioner bestrides 22 procent af sæderne i de nationale Parlamenter af kvinder. I Cuba er andelen helt oppe på 43 procent.
• Andelen af kvindelige repræsentanter i Parlamenter i udviklingsregioner nåede per 1. januar 2009 gennemsnitligt op på 18 procent, i forhold til 23 procent i udviklede regioner. 
• I marts 2009 var der 15 kvindelige regeringsledere på verdensplan sammenlignet med kun ni i 2000 og bare fem i 1995.

MÅL 4: Reducere børnedødeligheden

Delmål: Mindske dødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele inden 2015.

• Dødeligheden blandt børn under fem år er faldet fra 103 børn pr. 1000 levendefødte i 1990 til 74 pr. 1000 levendefødte i 2007 i udviklingsregioner. Vi er dog stadigvæk ikke nået 2015 Målet, der skal bringe tallet ned på cirka 35 ud af 1000 levendefødte.
• Der er ikke sket de store fremskridt i Afrika syd for Sahara og i Sydasien, hvor dødeligheden for børn under fem år er størst. Data fra 2007 viser at næsten én ud af syv dør i Afrika syd for Sahara inden de er blevet fem år. Halvdelen af alle dødsfald blandt børn under fem år forekommer i Afrika syd for Sahara.
• Der til gengæld sket store fremskridt i kampen mod mæslinger, og rutinemæssige vaccineringer udbredes stadigvæk verden over.
• I 2007 blev 82 procent af alle børn mellem 12-23 måneder på globalt plan vaccineret, hvilket hovedsagelig skyldes vaccinationskampagner og en mere koncentreret indsats i svært tilgængelige lande.
• I perioden mellem 2000 og 2007 er antallet af dødsfald grundet mæslinger faldet med utrolige 74 procent globalt set, hvor det største fald er sket i Afrika syd for Sahara. Dette svarer til omkring 750.000 dødsfald i 2000 til 197.000 dødsfald i 2007.
• Indsatsen skal fortsætte, og styrkes hvis nødvendigt, hvis vi fortsat skal se en positiv udvikling. En vaccination mod mæslinger koster under syv kroner pr. barn og er ét af de mest omkostningseffektive sundhedsinitiativer, der findes.

MÅL 5: Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder

Delmål: Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden 2015.

• Hvert år dør 536.000 piger og kvinder på grund af komplikationer under graviditet, fødsel og seks uger efter fødslen. Næsten alle disse dødsfald, 99 procent, sker i udviklingslande. Det cementerer, at det at føde, er et privilegium for de rige.
• Mødredødelighed er blandt de sundhedsindikatorer, hvor der er størst forskelle mellem rige og fattige - både imellem lande og i landene selv. I udviklede lande sker der ni dødsfald blandt fødende pr. 100.000 fødsler, hvor barnet overlever, sammenlignet med 450 pr. 100.000 i udviklingslande.
• Halvdelen af alle dødsfald blandt fødende kvinder sker i Afrika syd for Sahara (265.000) og yderligere en tredjedel forekommer i Sydasien (187.000). Sammenlagt sker 85 procent af alle dødsfald blandt fødende kvinder i disse to regioner.
• Vi er langt fra at nå Mål nr. 5, og der er kun sket små fremskridt i andelen af dødsfald pr. 100.000 fødsler, hvor barnet overlever. Tallet er faldet fra 480 i 1990 til 450 i 2005.
• Færrest fremskridt er sket i Afrika syd for Sahara, hvor kvinder har størst risiko for at dø under graviditet og fødsel.
• Dog har alle regioner gjort fremskridt med at forbedre muligheden for uddannet personale så som læger, sygeplejersker og jordmødre og der er generelt sket en stigning i udviklingsregioner i fødsler, der bistås af uddannet personale fra 53 procent af alle fødsler i 1990 til 61 procent i 2007.

Delmål: Opnå universel adgang til reproduktiv sundhed inden 2015.

• UNICEF og WHO anbefaler, at kvinder får et minimum af fire før-fødselsundersøgelser. Færre end halvdelen af alle gravide kvinder i udviklingsregioner (47 procent) har mulighed for at modtage passende før-fødselspleje og lægetjek. Dog er andelen af kvinder, der får mindst én undersøgelse før fødslen steget fra 64 procent i 1990erne til 79 procent i 2008.
• Yngre mødre har større risiko for at dø under fødslen end voksne kvinder. Piger, der føder inden de er 15 år, har fire gange så høj risiko for at dø under fødslen som voksne kvinder.
• Andelen af piger der får børn i en tidlig alder er højest i Afrika syd for Sahara og antallet er kun langsomt dalende siden 1990.
• Undersøgelser fra UNHCR viser, at flygtninge og andre mennesker i nødsituationer, står over for store vanskeligheder, når det gælder sundhedsydelser. Data fra 16 flygtningelejre viser, at der er sket en forbedring i 60 ud af 91 flygtningelejre inden for uddannet assistance under fødsler mellem 2007 og 2008. Men adgang til uddannet assistance under fødsler forbliver under 20 procent i nogle lejre, så som i Bangladesh, Chad og Zambia. Her skal der ske en fordobling i indsatsen, hvis vi skal holde vores løfte over for kvinderne og børnene.     

MÅL 6: Bekæmpe udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme inden 2015

Delmål: Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS inden 2015.

• Antallet af nyligt HIV-smittede og dødsfald på grund af AIDS nåede sit højeste i 1996 og har siden da været nedadgående. 2.7 millioner mennesker blev i 2007 smittet med HIV. Dog lever 33 millioner mennesker verden over stadigvæk med HIV i dag.
• Disse overordnede positive tendenser skyldes hovedsageligt et fald i det årlige antal af nyligt smittede i nogle lande i Asien, Latinamerika og Afrika syd for Sahara. I andre dele af verden så som Østeuropa og Centralasien stiger tallet derimod. I disse regioner er fremkomsten af HIV nærmest blevet fordoblet siden 2001.
• Trods et fald i nyligt HIV-smittede er antallet af mennesker, der lever med HIV verden over steget, hvilket hovedsageligt skyldes, at folk lever længere med smitten end tidligere grundet bedre medicin.
• To tredjedele af alle, der lever med HIV, kommer fra Afrika syd for Sahara og de fleste er kvinder. Over en tredjedel af nye HIV infektioner og 38 procent af alle dødsfald på grund af AIDS i 2007 forekom i denne region.
• Viden om HIV, og hvordan man skal undgå at blive smittet, øges langsomt blandt unge mennesker, men den er stadigvæk alt for lav i de fleste lande og et godt stykke under det mål, der blev sat under FN's Special Session on HIV/AIDS, der omfattede en global udbredelse af viden om HIV på 95 procent inden 2010.
• I gennemsnit har kun 31 procent af unge mænd i udviklingsregioner samt 19 procent af unge kvinder (15-24 år) en klar og tilstrækkelig viden om HIV.
• I 2007 havde omkring 15 millioner børn verden over mistet én eller begge forældre på grund af AIDS; næsten 12 millioner af dem kommer fra Afrika syd for Sahara. I Lesotho har hele 28 procent af børn under 18 år mistet én eller begge forældre.

Delmål: Opnå universel adgang til behandling af HIV/AIDS til alle, der har brug for det.

• Forbedret adgang til behandling har forårsaget den første nedgang i dødsfald på grund af AIDS siden epidemien begyndte i starten af 1980erne.
• I december 2007 havde tre millioner mennesker i udviklingslandene adgang til antiretroviral medicin, hvilket svarer til en stigning på 47 procent i forhold til året før. Men stadigvæk var der tre nye tilfælde af HIV for hver person, der kom i behandling og hele 69 procent af de mennesker, der har brug for behandling, kunne ikke få den nødvendige medicin.
• På globalt plan har kvinder lige så god, hvis ikke bedre, adgang til antiretroviral medicin. I 2007 modtog 33 procent af alle HIV-positive gravide kvinder medicin for at forhindre smitte af deres babyer. Det svarer til 491.000 af de omkring 1.5 millioner gravide kvinder, der havde brug for medicin i 2007, og det er en markant stigning fra de 10 procent af gravide HIV-smittede kvinder, der modtog medicin i 2004. 

Delmål: Bremse og reducere tilfælde af malaria og andre svære sygdomme inden 2015.

• Næsten én million mennesker døde ifølge WHO i 2006 af malaria, hvoraf 95 procent af dem kommer fra Afrika syd for Sahara og størstedelen er børn under fem år.
• Mellem 190 og 330 millioner tilfælde af malaria opstod i 2006, hvoraf de 88 procent forekom i Afrika syd for Sahara og seks procent i Sydasien.
• Der er dog sket store fremskridt i kampen mod malaria i de seneste år, da der er kommet bedre finansiering og et større fokus på kontrol af udbredelsen af malaria.
• Det antages, at international finansiering til kontrol af malaria er steget fra 250 millioner dollars i 2004 til 700 millioner dollars i 2007, og finansieringen forventes at nå op på 1.1 milliard dollars i 2008.
• På topmødet for 2015-målene i september 2008 forpligtede verdens regeringsledere sig igen til at yde millioner af dollars for bedre malaria kontrol.
• Der er sket en dramatisk stigning i brug a myggenet for at beskytte børn mod malaria i Afrika syd for Sahara siden 2000. Den største stigning er sket i Rwanda, hvor 56 procent af alle børn under fem år sov under myggenet i 2008, hvilket er en stigning på 52 procentpoint siden 2000 i samme land.
• Den internationale malariaindsats er accelereret voldsomt og udfører nu nødvendige interventioner - hovedsageligt behandlede myggenet - og udviklingslandene er blevet bedre til at adoptere mere effektive strategier for bekæmpelse af malaria, der ville være umulige at udføre uden international finansiering og støtte.
• I Afrika syd for Sahara steg andelen af børn under fem år, der bruger behandlede myggenet fra to procent i 2000 til 20 procent i 2006.
• Tilfælde af tuberkulose pr. 100.000 mennesker, ser ud til at have nået sit højeste i 2004, og antallet er nu faldende. Men antallet af nye tilfælde vokser fortsat på grund af en generel stigning i befolkningstilvækst.
• På globalt plan var der i 2007 omkring 9.3 millioner nye tilfælde af tuberkulose, hvoraf de 1.4 millioner nye tilfælde (15 procent) forekom hos allerede HIV-smittede. Størstedelen (79 procent) kommer fra Afrika.
• Udbredelsen af tuberkulose, som er antallet af tuberkulose tilfælde pr. 100.000 mennesker, er faldet på globalt plan. Men Mål nr. 6 - at halvere antallet af udbredelsen og dødsfald fra 1990 inden 2015 - kan ikke nås. Det skyldes hovedsageligt, at udbredelsen stadigvæk stiger i Afrika syd for Sahara og i de tidligere Sovjetstater i Østeuropa.

MÅL 7: Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling

Delmål: Integrere princippet om bæredygtig udvikling i landepolitikker og programmer inden 2015 og vende tabet af naturressourcer.

• Fortsatte stigninger i drivhusgasudslip er en påmindelse om det aktuelle klimaforandringsproblem. Siden 1990 og frem til 2006 er CO2-udslippet steget med syv procentpoint i udviklingslandene. På globalt plan er udslippet steget fra 21.9 procent i 1990 til 28.7 procent i 2006.
• Forekomsten af CO2-udslip pr. indbygger er fortsat højest i de udviklede regioner – omkring 12 metriske ton CO2 pr. person årligt, sammenlignet med tre metriske ton i udviklingsregionerne og 0.8 metriske ton i Afrika syd for Sahara, hvor udslippene er lavest.
• Stærkt partnerskab og ordentlig national politik fører til et bemærkelsesværdigt fremskridt i beskyttelsen af ozonlaget.
• Fra 1986 til 2007 har de 195 lande, der hører under Montreal Protokollen, opnået en reduktion på 97 procent i forbruget af stoffer der udtynder Jordens ozonlag. Dette bemærkelsesværdige fremskridt er et godt eksempel på Mål nr. 7 - at integrere princippet om bæredygtig udvikling i landepolitikker - og Mål nr. 8 - at opnå globalt partnerskab for udvikling.

Delmål: Bremse tab af biodiversitet og opnå, inden 2010, en markant reduktion.

• Beskyttede områder er grundstenen i indsatsen for at bevare verdens arter og økosystemer, såvel som de er en nøglekomponent i forhold til nedsættelse af klimaforandringerne. Dog var kun 12 procent af Jorden under en form for beskyttelse i 2008, og en større indsats skal sættes i værk, hvis vi skal nå Målet.
• Trods blandt andet økonomisk pres har mange udviklingslande formået at beskytte store land- og vandområder. I 2007 etablerede den Demokratiske Republik Congo ét af de største beskyttede regnskovsområder i verden.
• Pattedyr er især i Sydøstasien under stor trussel for udryddelse på grund af jagt og skovrydning.
• Skovrydning fortsætter til stadighed i en alarmerende hast på omkring 13 millioner hektarer årligt, svarende til et område på størrelse med Bangladesh. En reduktion i skovrydning kunne spille en central rolle i at nedsætte udslip af drivhusgasser.
• Skovrydningen bliver til dels opvejet af plantning af nye skove samt den naturlige udbredelse af nuværende skovområder, hvilket giver et fald i det globale tab ned til 7.3 millioner hektarer i perioden mellem 2000 og 2005 fra 8.9 millioner hektarer i perioden mellem 1990 og 2000.
• Et voksende behov for fødevarer nødvendiggør en mere effektiv udnyttelse af brug af vand til landbrug. Omkring 70 procent af alt vand verden over bruges til landbrug. Når mere end 75 procent af flodstrømninger benyttes til landbrug, industribrug samt kommunale formål, er der simpelthen ikke nok vand til også at møde de menneskelige behov.
• I nogle regioner er presset på vandressourcer seriøst og i Nordafrika bliver gennemsnitligt 78 procent af vedvarende vandressourcer trukket tilbage på årsbasis; i Vestasien næsten halvdelen. Latinamerika bruger kun to procent af dets vedvarende vandressourcer.    

Delmål: Halvere inden 2015 andelen af mennesker, som ikke har adgang til rent drikkevand og ordentlige sanitære forhold.  

• Fra 1990 til 2006 fik 1.1 milliarder mennesker i udviklingslandene adgang til toiletter, latriner og andre former for forbedrede sanitære forhold. Yderligere 1.4 milliarder mennesker har brug for sådanne faciliteter, hvis 2015 Mål nr. 7 skal nås.
• I 2006 havde 2.5 milliarder mennesker verden over ikke adgang til ordentlige sanitære forhold; den største udfordring er i Sydøstasien, hvor 580 millioner mennesker stadigvæk ikke har adgang til ordentlige sanitære forhold. Mellem 2006 og 2015 skal regionen mere end fordoble antallet af mennesker, der har adgang til ordentlige sanitære forhold, hvis vi skal nå Målet.
• I Afrika syd for Sahara er der også store udfordringer, da Målet er at frembringe ordentlige sanitære forhold til 63 procent af regionens befolkninger, hvilket svarer til 370 millioner flere end de 242 millioner mennesker, der i 2006 havde adgang til sådanne forhold.
• Der er dog sket betydelige fremskridt i disse to regioner, da andelene af mennesker, der har adgang til ordentlige sanitære forhold, er fordoblet i Sydasien siden 1990 og steget med mere end 80 procent i Afrika syd for Sahara.
• Verden er godt på vej til at møde Målet om rent drikkevand, selvom nogle lande stadigvæk står over for nogle enorme udfordringer. 884 millioner mennesker verden over er stadigvæk afhængige af ufiltrerede vandressourcer til drikkevand, madlavning, badning og andre huslige aktiviteter. Ud af disse, lever 84 procent (746 millioner mennesker) i landlige områder.
• I 2006 nød kun 27 procent af verdens befolkning, der lever i landlige områder, godt af at have vandrør i deres hjem eller på deres grund.
• En byboer i udviklingslandene har mere end dobbelt så høj risiko for adgang til vandrør på sin grund end en landsbyboer. Kun 73 procent af befolkningen fra landlige områder i Latinamerika og Caribien har adgang til forbedrede vandressourcer, sammenlignet med 97 procent af byboere.  

Delmål: Opnå markant fremgang i levevilkårene for mindst 100 millioner mennesker, der lever i slumområder inden 2020.

• I 1990 levede næsten halvdelen af byboere i udviklingsregioner i slum. I 2005 er andelen blevet reduceret til 36 procent.
• Leveforholdene for mennesker, der lever i slum, er forbedret i næsten alle regioner. I Østasien skyldes reduktionen i andelen af mennesker, der lever i slum, i et stort omfang en stigning i adgangen til forbedrede vandforsyninger og sanitære forhold i Kina.
• På trods af fremskridt, er forekomsten af mennesker, der lever i slum, stadigvæk højest i Afrika syd for Sahara. Det er dog kun i Vestasien, at andelen af mennesker, der lever i slum, er steget en smule.
• På trods af de generelle forbedringer, der er sket verden over, kan den nuværende hus- og energikrise sænke fremskridt i udviklingsregioner, og i nogle tilfælde ligefrem sætte fremgangen tilbage.

Mål 8: Udvikle et globalt partnerskab for udvikling

• Den officielle bistandshjælp fra udviklede lande (ODA) steg i 2008 med 10.2 procent og nåede op på 119.8 milliarder dollars, hvilket er det højeste beløb nogensinde givet til udviklingslandene. Beløbet svarer til 0.30 procent af de udviklede landes samlede nationale indkomst og viser, at donorlandene yder mere bistand end tidligere.
• Men den totale bistandshjælp ligger stadigvæk et godt stykke under FNs målsætning på 0.7 procent af de udviklede landes Bruttonationalprodukt (BNP) og kun Danmark, Sverige, Norge, Holland og Luxembourg levede op til denne målsætning i 2008.
• USA var det land, der ydede mest bistandshjælp i absolutte tal i 2008 efterfulgt af Tyskland, England, Frankrig og Japan. Bistandshjælpen fra de 15 EU-lande, der er medlemmer af OECDs Development Assistance Committee (DAC) steg tilsammen med 8.6 procent fra 2007 til 2008 og nåede dermed op på 70.2 milliarder dollars.
• På G-8 topmødet i Gleneagles i 2005 og ved FN- topmødet senere samme år forpligtede donorlandene sig til at betale mere i bistandshjælp, hvilket skulle resultere i en stigning fra 80 milliarder dollars i 2004 til 130 milliarder dollars i 2010.
• Disse mål er stadigvæk gældene. Men nogle af dem blev formuleret således, at bistandshjælpen ydes på baggrund af en procentdel af den nationale indkomst, hvilket betyder et fald i den absolutte bistandshjælp, hvis den globale økonomi, som forventet, reduceres i 2009.
• På topmødet for G-20 landene i april 2009 blev det besluttet, at der skulle ydes 50 milliarder dollars til social beskyttelse, at der skulle sættes gang i handel samt værnes om udvikling i lavindkomstlande. Det blev ligeledes besluttet, at G-20 landene skulle yde seks milliarder dollars som ekstra koncessionel og fleksibel finansiering til de fattigste lande over de næste to til tre år.
• Senere samme måned udmeldte Verdensbanken og IMF, at donorlandene ikke bare skal leve op til disse aftaler, men at de ligeledes burde overveje at yde mere. Hvis disse aftaler ikke bliver overholdt, vil det forhindre os i at nå 2015 Målene, og vi risikerer også en tilbagegang i udviklingen indtil nu.

Delmål: Imødekomme særlige behov i udviklingslande, lukkede lande samt småstatsøer under udvikling.

• Bistandshjælp ydes til de lande i verden, der klassificeres som de mest fattige, til lavindkomstslande og til de lande med en indkomst, der ligger i den nedre ende af middel. De 49 mest fattige lande i verden modtager cirka en tredjedel af al bistandshjælp.
• På Gleneagles topmødet i 2005 lovede G-8 landene, sammen med andre donorer, at de ville fordoble deres bistandshjælp til Afrika inden 2010. Data fra 2008 viser, at den bilaterale ODA, foruden gældslettelser, til hele kontinentet steg med 10.6 procent fra året før. Den tilsvarende stigning i bistandshjælp til Afrika syd for Sahara var på ti procent.  
• På trods af denne stigning skal donorene hurtigt yde større stigninger, hvis de skal leve op til deres forpligtelser fra 2005.

Delmål: Videreudvikle et åbent, regelbundet, forudsigeligt og ikke-diskriminerende handels- og finanssystem.

• Særlige handelspræferencer gives hovesageligt til de mindst udviklede lande og andelen af den totale udviklede landeimport fra udvikingslande, der blev godtaget som toldfri, blev forbedret betydeligt i 2007.
• Størstedelen af forbedringerne skyldtes eliminering af toldafgifter under most- favoured-nation (MFN) behandling. 
• Andelen af alle udviklingslandes eksport, der har fået suveræne toldfrie handelspræferencer, har varieret med 20 procent over de seneste ti år. Derimod steg andelen af de mindst udviklede landes eksport, der har modtaget en sådan behandling, fra 35 procent i slutningen af 1990’erne til mere end 50 procent i 2007.
• De største handelspræferencer gives til landbrugssektoren, hvor den gennemsnitlige toldafgift på landbrugsprodukter er blevet reduceret siden 2000, samt til tøj- og tekstilsektoren i de mindst udviklede lande.
• Siden 2000 har de mindst udviklede afrikanske lande samt mindre udviklede småstatsøer fået betragtelige handelspræferencer på deres tøjeksport. De får nu toldfri behandling på alle udviklede markeder.
• Men de gennemsnitlige toldafgifter er forblevet højere for de mindst udviklede lande i Asien, som er de største eksportører af disse varer.
• Syd-Syd handel er blevet den hurtigst voksende komponent inden for verdenshandel. Fordelagtig adgang til markedet udbudt af andre udviklingslande, som del af Global System of Trade Preferences eller som bilaterale og regionale aftaler, er stadigvæk i opstartsfasen og er ikke medregnet som 2015 indikatorer. Disse aftaler vil dog fremover blive mere relevante for de mindst udviklede lande.

Delmål: Yde gældslettelse til udviklingslandene én gang for alle.

• Ved udgangen af marts 2009 havde 35 ud af 41 berettigede lande kvalificeret sig til gældslettelse. Ud af de 35 lande havde 24 af dem indfriet alle betingelserne for gældslettelse, der dermed var blevet uigenkaldelig.
• Disse lande har tilsammen modtaget gældslettelser for 54.3 milliarder dollars.
• Eksportindtægter fra udviklingsøkonomierne er næsten blevet fordoblet siden 2003, hvilket har givet de respektive lande flere ressourcer til at afbetale deres eksterne gæld med.
• Generelt set faldt byrden af afbetaling af ekstern gæld fra næsten 13 procent af eksportindtjening i 2000 til fire procent i 2007. Dog faldt disse indtæger i det sidste kvartal af 2008 grundet den finansielle krise i de rige lande.
• Den nødvendige data er endnu ikke klar til at kunne give et præcist billlede af den nuværende situation efter den økonomiske krise, men det lader til, at gældslettelser til især de udviklingslande, der tidligere nød godt af stigninger i eksportindtægter over de seneste år, vil blive svækket.

Delmål: Øge adgangen til de fordele som nye teknologier, især information og kommunikation, tilvejebringer i samarbejde med den private sektor.

• Mobiltelefoner og teknologiske fremskridt inden for kommunikation skaber nye muligheder for udvikling og bringer nye og essentielle muligheder til regioner, der længe har været foruden. Der har været en uafbrudt vækst inden for telekommunikation og udvikling af information, især i mobiltelefonsektoren over de senere år.
• Ved udgangen af 2007 fandtes der mere end to milliarder mobiltelefonabonnementer i udviklingslandene, hvilket svarer til en markedsindtrængning på 39 procent. Modsat fandtes der i 2007 kun 0.7 milliarder fastnettelefoner i udviklingslandene.
• I løbet af 2007 kom der alene i Afrika syd for Sahara 50 millioner nye mobiltelefonabonnementer og andelen af folk med mobiltelefon steg fra én ud af 50 i 2000 til næsten en fjerdel af befolkningen i 2007.
• Mobiltelefoner bruges ikke kun til samtale men også til tekstbeskeder, adgang til bank og handel over mobiltelefonen samt katastrofeforvaltning.
• Da tredjegenerations mobilteknologi kan yde bredbåndsadgang, forventes det, at mobiltelefoner kommer til at spille en stadigt større rolle i at gøre internet tilgængeligt i udviklingsregioner. 
• Mere end en femtedel af verdens befolkning, svarende til næsten 1.4 milliarder mennesker, er nu online, men størstedelen findes stadigvæk i udviklede lande. Der er store regionale forskelle.
• 13 procent af befolkningerne i udviklingsregioner var internetbrugere i 2007, mens andelen i 2002 var på bare fire procent. Der var derimod 64 procent internetbrugere i udviklede regioner i 2007 mod 46 procent i 2002.
• Færrest mennesker i Afrika syd for Sahara har adgang til internet ud af alle udviklingsregioner; kun fire ud af 100 mennesker havde i 2007 adgang til nettet. Det højeste tal i udviklingsregionerne findes i Latinamerika og Caribien, hvor 26 mennesker ud af 100 var internetbrugere i 2007.
• Selvom de fleste lande nu har fastnetsbredbånd, er det ofte meget langsomt og servicen er forholdsvist dyr i mange udviklingslande, hvilket dermed gør den utilgængelig for mange potentielle brugere.
• Adgang til internettet kan hjælpe med at nå 2015 Målene i udviklingsregionerne, især på områder inden for sundhed, uddannelse og fattigdomsreducering.