UNDP

Store fremskridt, som er blevet gjort i kampen mod fattigdom og hungersnød over de seneste 15 år, risikerer at gå tabt på grund af den økonomiske krise. Bare i 2009 risikerer yderligere 90 millioner mennesker at blive skubbet ud i ekstrem fattigdom grundet krisen. Over én milliard mennesker, hvilket er flere end nogensinde før, lever i hungersnød eller er kronisk underernærede. Hvor Mål nr. 1- at halvere fattigdom inden 2015- tidligere var inden for rækkevidde, er det nu tvivlsomt, om vi når Målet, da udviklingen er stagneret eller ligefrem er gået tilbage. 

Ulighederne i verden forøges, både mellem regioner, lande og internt i landene, og disse uligheder står til hinder for udviklingen.

For at nå 2015 Målene inden 2015 kræves det, at både rige og fattige lande gør det, de har lovet: Udviklingslandene har lovet at satse på godt lederskab, bekæmpe korruption og investere i uddannelse og sundhed for befolkningen. De rige lande har lovet at støtte udviklingslandene med mere og bedre bistand, eliminere gæld, lave flere retfærdige handelsregler og dele ny teknologi.

Men eftersom bistanden fra de udviklde lande ofte er relateret til landenes bruttonationalprodukt, BNP, reduceres hjælpen til udviklingslandene, da donorlandenes økonomier svinder ind på grund af den økonomiske krise.

Vi kan måle, hvor langt vi er kommet på vejen mod at nå 2015 Målene, fordi målene bl.a. er valgt baseret på 1) hvorvidt der allerede fandtes globale indikatorer for at måle fremskridt og 2) at der allerede fandtes rimelig god global statistik tilgængelig.

Opdateret information og status for hvert mål finder du i Generalsekretærens årlige statusrapport eller på MDG-monitor siden.

Finanskrisen påvirker 2015-Målene

Når vi ser på fremskridt før den økonomiske krise, fremgår det, at situationen er blevet forbedret, når det gælder grundskoleuddannelse for alle. Her er vi kun en tredjedel bagud for at være på rette vej mod Mål nr. 2. Vi er på rette vej, når det gælder målet om at lige mange piger som drenge går i skole.

Flere børn nåede at fylde fem år, og antallet af børn, der dør af simple årsager som diarré eller urent vand er blevet reduceret med mere end tre millioner fra 1990 til 2007. Ligeledes er antallet af mennesker der bliver smittede med HIV faldet siden 1990.

Hvis vi skal se på nogle hovedtræk, kan vi se, at når det gælder børnedødelighed, mødresundhed og underernæring hos børn, er vi kun kommet halvvejs i forhold til det, vi burde, hvis vi skulle være på rette vej. Ifølge Statusrapporten 2009 stiger hungersnød igen i løbet af 2009, frem for alt på grund af stigninger i fødevarepriser.

Antallet af mennesker, der lever for under syv kroner om dagen, faldt fra 1.8 milliarder i 1990 til 1.4 milliarder i 2005. Denne udvikling risikerer nu at stoppe, viser de første vurderinger af effekten af den globale økonomiske krise.

Nye rapporter påviser finanskrisens effekt

Verdensbanken, OECD og EU-kommissionen har netop udgivet tre rapporter, der diskuterer finanskrisens indvirkning på 2015-målene. Rapporterne viser at fattige lande er særligt sårbare overfor finanskrisen.

Stærk økonomisk vækst i udviklingslande har tidligere givet anledning til optimisme, eftersom man anså væksten som en mulighed for at halvere fattigdommen inden 2015 på globalt plan. Alarmerende prognoser for økonomisk vækst i 2009 får dog Verdensbanken til at forudsige, at 55 til 90 millioner flere mennesker vil leve i fattigdom i 2009 end antaget før krisens begyndelse.

Især Afrika syd for Sahara og skrøbelige stater vil blive berørt.
 
Alligevel forudser Verdensbanken, at målet om at halvere verdens fattigdom inden 2015 kan nås - dog med en endnu mere skæv fordeling blandt regioner.

Læs rapporterne her:

Verdensbanken: Global Monitoring Report 2009: A Development Emergency

OECD: Development Co-operation Report 2009

EU-kommissionen: Millennium Development Goals- Impact of the Financial Crisis on Developing Countries