Tema: Klima og Udvikling


Klima og Udvikling
Klimaforandringer kan ødelægge årtiers fremskridt i menneskets udvikling og gøre det vanskeligt for verdenssamfundet at halvere fattigdom og sult inden 2015. For at modvirke dette har UNDP i løbet af de sidste 15 år støttet mere end 1400 klimarelaterede projekter og investeret mange millioner kroner for at kæmpe mod klimaforandringerne.
  

 Verdens lande ud fra deres kuldioxidudslip.
 Kilde: Human Development Report 2007/2008

 

Drivhusgas emissionerne er ikke ens over hele verden. Mens verdens rigeste lande kun udgør 15 % af verdens befolkningstal, er det alligevel de lande, der står for næsten halvdelen af udslippene.

Klimaforandringer gør det sværere for folk at få mad på bordet, og de fører i højere grad end tidligere til flere og værre naturkatastrofer og medfører et forøget antal sygdomme. 

Klimaspørgsmålet påvirker den menneskelige udvikling, og det berører derfor alt UNDPs udviklingsarbejde fra demokrati og fattigdomsbekæmpelse til forvaltning af naturressourcer og kriseforebyggelse.

I dag har UNDP klima-partnerskaber med regeringer og organisationer I 166 lande, og på regionalt og globalt plan arbejder vi med klimaspørgsmålet gennem internationalt samarbejde og støtte til politikker og forskning.

Det overordnede mål er at mindske risikoen for klimaændringer for fattige mennesker. Det kan ske ved at forebygge klimaforandringer, og ved at hjælpe folk til at tilpasse sig de nye betingelser for klimaet.

Projekter og programmer er gennemført på tre områder: klimatilpasning (tilpasning), kontrol med farlige emissioner (oversvømmelsesbekæmpelse) og finansiering af klimaprojekter gennem emissionskreditter (karbon-finansiering).
 

Udslip af drivhusgasser skal reduceres

  
   

For at klimaforandringerne ikke skal fortsætte med at udvikle sig, må udslip af drivhusgasser reduceres.

Ved at øge energieffektiviteten og anvende nye og vedvarende energikilder som for eksempel solenergi, vind - og vandenergi samt nye teknikker for biostoffer, kan folk få tilgang til elektricitet og opvarmning, uden at det leder til udslip af drivhusgasser.

UNDP arbejder frem for alt gennem to fonde for at formindske klimaforandringerne; den globale miljøfond Global Environmental Facility, GEF, og UNDPs Thematic Trust Fund for Energy and Environment.

UNDP hjælper også hundredvis af lande med at opfylde deres løfter over for FNs Klimakonvention, UNFCCC, om at rapportere om udslip af drivhusgasser. Det er de såkaldte National Communications

Derudover arbejder UNDP direkte sammen med enkelte lande. Et eksempel er et samarbejde med Namibias energiministerium om at introducere ny teknik for holdbar energiforsyning i form af solenergi.

  
Projekter inden for MDG
Carbon Facility er startet i
Albanien, Azerbadjan,
Serbien, Makedonien og
Uzbekistan. Foto: UNDP
Regional Bureau for Europe
and CIS
 
Rige lande kan betale for klimaprojekter i bytte for emissionskreditter
Kyoto-protokollen, som er blevet underskrevet af de fleste lande undtagen USA og Australien, binder de rige lande til at reducere deres drivhusgasemissioner med en vis procentdel. Men de rige lande kan også købe ekstra kvoter ved at finansiere klimaprojekter, som reducerer emissionerne i udviklingslandene. Det kaldes Clean Development Mechanism (CDM).

Et problem med CDM-projekterne, er ifølge Human Development Report 2007/2008, at de ikke er knyttet til menneskelig udvikling. Det har vist sig, at projekterne er koncentreret omkring store økonomier som Indien, Kina og Brasilien. Disse lande har udviklet et marked for emissionsreduktioner igennem store industrielle virksomheder. Samtidig er emissionsmarkedet gået de fattigste udviklingslande og de fattigste indbyggere forbi.

For at øge de fattigste landes mulighed for at drage fordel af emissionsmarkedet, har UNDP lanceret MDG Carbon Facility, hvor udviklingslandene bliver hjulpet til at starte projekter samt bidrage til at mindske klimaændringer og fattigdom. Tanken omkring MDG Carbon Facility er, at emissionshandel vil blive brugt til at opfylde 2015-Målene.

For eksempel er der en række projekter inden for vedvarende energi, der gør det muligt for fjerntliggende og isolerede landsbyer at få adgang til elektricitet. Andre projekter understøtter brugen af animalsk gødning til at producere biogas, som fører til, at behovet for at samle brænde reduceres.

Det er et arbejde, der ofte udføres af unge piger og projektet kan bidrage til at opnå 2015-Mål nummer tre, der lyder: "At øge ligestilling og forbedre kvinders stilling."

UNDP samarbejder med FN's Miljøprogram (UNEP) gennem Poverty and Environment Initiative med det formål at integrere miljø- og klimaspørgsmål i udvikling. Blandt andet hjælper regeringerne i udviklingslandene til at gøre miljøet og klimaet til en vigtig del af strategier for fattigdomsbekæmpelse og vækst.

Klimatilpasning

  
I Bangladesh har klimaændringer for-
årsaget oversvømmelser og store
problemer for landbruget. Her deltager
indbyggere i et informationsmøde om
klimaændringer.
Foto: Climate Change Cell
 

Klimaforandringer er allerede en kendsgerning, og noget vi må lære at håndtere. Fattige mennesker og lande rammes særligt hårdt af klimaforandringerne, fordi de ofte lever i miljøer, der allerede er stærkt belastet af tørke, overbefolkning eller konflikter. Når marginalerne er små, kan selv en lille ændring i klimaet føre til en større katastrofe. Desuden er det langt sværere for fattige mennesker og lande - på grund af deres begrænsede ressourcer - at komme sig efter en katastrofe.

For at mindske sårbarheden hos de fattigste samarbejder UNDP med udsatte lande for at støtte deres tilpasning til de ændrede klimaforhold. Klimatilpasning handler om, at regeringer tager klimaforandringer i betragtning i deres langsigtede strategier og udvikler bestræbelser på at "klimasikre", dvs. at de arbejder på at man kan overkomme katastrofer som oversvømmelser eller tørke.

De mindst udviklede lande kan have brug for mere øjeblikkelig hjælp, for eksempel til at udvikle politikker om tilpasning; de såkaldte National Action Programme for Adaptation (NAPA). I Bangladesh, der trues af kraftig monsunregn og oversvømmelser, har UNDP i samarbejde med regeringen udarbejdet en handlingsplan for blandt andet industrien, fiskeri og landbrug, infrastruktur og sundhedssektoren.

Klimatilpasning kan også ske på lokalt plan. I Niger, hvor klimaændringer blandt andet betyder vandmangel og flere tilfælde malaria, arbejder UNDP sammen med befolkningen om at gemme regnvand og uddele myggenet. Stillehavsøen Samoa kæmper mod stigende vandstande og hårde cykloner, og samarbejder derfor med UNDP om lokale varslingssystemer for uvejr og om genplantning af mangroveskove langs kysten for at mindske erosion.

UNDP Drylands Development Center i Kenya udvikler metoder til at bekæmpe fattigdom i verdens mest udtørrede områder. Afrika syd for Sahara er det område, der i løbet af det enogtyvende århundrede vil blive hårdest ramt af tørke på grund af det skiftende klima. Brug af landbrug på en bæredygtig måde bliver mere og mere vigtigt for at bekæmpe sult i de tørkeramte områder.

Human Development Report 2007/2008
I tillæg til UNDP's bestræbelser på at bekæmpe klimaændringer på området udvikler og udforsker 2007/2008 Human Development Report sammenhængen mellem klimaændringer og menneskelig udvikling.
Læs hele rapporten på engelsk her