Læs mereKlimaforandringer på UNDPs Globale Hjemmeside Finansiering af KlimaprojektMDG Carbon Facility KlimatilpasningNational Action Programme of Adaptation (NAPA) UNDP Drylands Development Centre PublikationerHuman Development Report 2007/2008: Fighting Climate Change The Bali Road Map: Key Issues Under Negotiation, Report November 2008 FokusområderUNDP har fire Kerneområder
|
Tema: Klima og UdviklingKlima og Udvikling Klimaforandringer kan ødelægge årtiers fremskridt i menneskets udvikling og gøre det vanskeligt for verdenssamfundet at halvere fattigdom og sult inden 2015. For at modvirke dette har UNDP i løbet af de sidste 15 år støttet mere end 1400 klimarelaterede projekter og investeret mange millioner kroner for at kæmpe mod klimaforandringerne.
Drivhusgas emissionerne er ikke ens over hele verden. Mens verdens rigeste lande kun udgør 15 % af verdens befolkningstal, er det alligevel de lande, der står for næsten halvdelen af udslippene. UNDP arbejder frem for alt gennem to fonde for at formindske klimaforandringerne; den globale miljøfond Global Environmental Facility, GEF, og UNDPs Thematic Trust Fund for Energy and Environment. UNDP hjælper også hundredvis af lande med at opfylde deres løfter over for FNs Klimakonvention, UNFCCC, om at rapportere om udslip af drivhusgasser. Det er de såkaldte National Communications Derudover arbejder UNDP direkte sammen med enkelte lande. Et eksempel er et samarbejde med Namibias energiministerium om at introducere ny teknik for holdbar energiforsyning i form af solenergi.
Kyoto-protokollen, som er blevet underskrevet af de fleste lande undtagen USA og Australien, binder de rige lande til at reducere deres drivhusgasemissioner med en vis procentdel. Men de rige lande kan også købe ekstra kvoter ved at finansiere klimaprojekter, som reducerer emissionerne i udviklingslandene. Det kaldes Clean Development Mechanism (CDM). Et problem med CDM-projekterne, er ifølge Human Development Report 2007/2008, at de ikke er knyttet til menneskelig udvikling. Det har vist sig, at projekterne er koncentreret omkring store økonomier som Indien, Kina og Brasilien. Disse lande har udviklet et marked for emissionsreduktioner igennem store industrielle virksomheder. Samtidig er emissionsmarkedet gået de fattigste udviklingslande og de fattigste indbyggere forbi. For at øge de fattigste landes mulighed for at drage fordel af emissionsmarkedet, har UNDP lanceret MDG Carbon Facility, hvor udviklingslandene bliver hjulpet til at starte projekter samt bidrage til at mindske klimaændringer og fattigdom. Tanken omkring MDG Carbon Facility er, at emissionshandel vil blive brugt til at opfylde 2015-Målene. For eksempel er der en række projekter inden for vedvarende energi, der gør det muligt for fjerntliggende og isolerede landsbyer at få adgang til elektricitet. Andre projekter understøtter brugen af animalsk gødning til at producere biogas, som fører til, at behovet for at samle brænde reduceres. Det er et arbejde, der ofte udføres af unge piger og projektet kan bidrage til at opnå 2015-Mål nummer tre, der lyder: "At øge ligestilling og forbedre kvinders stilling." UNDP samarbejder med FN's Miljøprogram (UNEP) gennem Poverty and Environment Initiative med det formål at integrere miljø- og klimaspørgsmål i udvikling. Blandt andet hjælper regeringerne i udviklingslandene til at gøre miljøet og klimaet til en vigtig del af strategier for fattigdomsbekæmpelse og vækst. Klimatilpasning
Klimaforandringer er allerede en kendsgerning, og noget vi må lære at håndtere. Fattige mennesker og lande rammes særligt hårdt af klimaforandringerne, fordi de ofte lever i miljøer, der allerede er stærkt belastet af tørke, overbefolkning eller konflikter. Når marginalerne er små, kan selv en lille ændring i klimaet føre til en større katastrofe. Desuden er det langt sværere for fattige mennesker og lande - på grund af deres begrænsede ressourcer - at komme sig efter en katastrofe. For at mindske sårbarheden hos de fattigste samarbejder UNDP med udsatte lande for at støtte deres tilpasning til de ændrede klimaforhold. Klimatilpasning handler om, at regeringer tager klimaforandringer i betragtning i deres langsigtede strategier og udvikler bestræbelser på at "klimasikre", dvs. at de arbejder på at man kan overkomme katastrofer som oversvømmelser eller tørke. De mindst udviklede lande kan have brug for mere øjeblikkelig hjælp, for eksempel til at udvikle politikker om tilpasning; de såkaldte National Action Programme for Adaptation (NAPA). I Bangladesh, der trues af kraftig monsunregn og oversvømmelser, har UNDP i samarbejde med regeringen udarbejdet en handlingsplan for blandt andet industrien, fiskeri og landbrug, infrastruktur og sundhedssektoren. Klimatilpasning kan også ske på lokalt plan. I Niger, hvor klimaændringer blandt andet betyder vandmangel og flere tilfælde malaria, arbejder UNDP sammen med befolkningen om at gemme regnvand og uddele myggenet. Stillehavsøen Samoa kæmper mod stigende vandstande og hårde cykloner, og samarbejder derfor med UNDP om lokale varslingssystemer for uvejr og om genplantning af mangroveskove langs kysten for at mindske erosion. UNDP Drylands Development Center i Kenya udvikler metoder til at bekæmpe fattigdom i verdens mest udtørrede områder. Afrika syd for Sahara er det område, der i løbet af det enogtyvende århundrede vil blive hårdest ramt af tørke på grund af det skiftende klima. Brug af landbrug på en bæredygtig måde bliver mere og mere vigtigt for at bekæmpe sult i de tørkeramte områder. Human Development Report 2007/2008 |
Håb i Baringo |