UNDP

Asia-Pacific Human Development Report

Imens Asien og Stillehavs-regionen kan være stolte af den økonomiske fremgang, landene  har opnået det seneste årti, har der ingen fremgang været at spore, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Diskrimmination og misrøgt, underrepræsentation i politik og manglende arbejdstager- og ejerrettigheder er de udbredte problemer. Kvinders svage position er også med til at svække den økonomiske vækst. Det viser en ny rapport ’Power, Voice and Rights: A Turning Point for Gender Equality in Asia and the Pacific’. FNs Udviklingsprograms administrator, Helen Clark, siger i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten, at en styrkelse af kvinder er vigtig for at opnå udviklingsmål og for at igangsætte økonomisk vækst og vedvarende udvikling.

Rapporten har tre fokusområder: Økonomisk magt, politisk beslutningstagning og rettigheder, som bliver analyseret for at finde ud af, hvorfor kvinder er underrepræsenterede og har færre rettigheder. Rapporten hævder, at Asien befinder sig ved en skillevej. Det er nu, de rigtige beslutninger skal træffes for at lande i regionen kan opnå positive forandringer.

Diskrimmination er kostbar
Manglen på kvinders deltagelse i arbejdsstyrken koster hvert år verdensdelen milliarder af dollars. I Indien, Indonesien og Malaysia vurderes det, at landenes BNP ville stige med op til 2-4% årligt, hvis kvinders arbejdsdeltagelse blev forhøjet til 70%.

I alle regionens lande er færre kvinder end mænd ansatte i betalte jobs, med store kontraster mellem Sydasien og Østasien. Ca. 70% af østasiatiske kvinder er i lønnede jobs, hvilket er over det globale  gennemsnit på 53%, som ses i for eksempel Cambodja, Kina og Vietnam. I Indien og Pakistan er det færre end 35% af kvinderne, der er i betalt arbejde.

På trods af lovgivning om lige løn for lige arbejde, tjener kvinder i regionen bemærkelsesværdigt mindre end mænd, med en kløft på 54-90%.

Asien-Pacific rangerer ofte lavt
Sydasien er placereret som det næstværste område i verden , når det kommer til ulighed mellem kønnene – kun en anelse bedre placeret end Afrika syd for Sahara, mens Østasien oftest er bedre, når det kommer til helbred, uddannelse og arbejde.  For eksempel er halvdelen af alle kvinder i Sydasien analfabeter, mens kvinderne i Østasien og Stillehavsområdet ligger over gennemsnittet. Sydasiatiske kvinder kan også forvente at leve fem år kortere end deres mænd.

Få kvinder i politiske embeder
Kvinder fra Asien-Pacific-regionen besidder kun en håndfuld af de politiske mandater – langt færre end noget andet sted i verden, med undtagelse af den Arabiske region. Kvoter for mandater til kvinder i politiske organer kan være effektive, som bevist i Indien. For at bevare et niveau af kvindelig deltagelse, må kvoter dog kombineres med forfatningsmæssige bestemmelser og politiske reformer, foreslår rapporten.

Kvinder der ’forsvinder’
Rapporten fastslår, at et stigende problem i regionen er, at der bliver færre kvinder. Problemet opstår, fordi mange pigefostre fjernes og voksne kvinder dør i en alt for tidlig alder. Fødselstal fra Østasien viser, at når der fødes 119 drenge, fødes der kun 100 piger. Kina og Indien tegner sig tilsammen for mere en 85 millioner, ud af næsten 100 millioner ’forsvundne’  kvinder, som i rapporten vurderes at være døde af diskrimminerende sundhedsbehandling, dårlig ernæring eller på grund af aborter af pigefostre.

Lovgivning
Kun få lande i regionen har implementeret love, der forbyder vold mod kvinder, selvom der har være udbredte tegn på diskrimmination og overgreb. Næsten halvdelen af landene i Sydasien, og mere end 60% af landene i Pasific-området har ingen lovgivningen mod vold i hjemmet. Yderligere er der heller ikke mange bestemmelser mod seksuel chikane på arbejdspladser, selvom 30-40% af de arbejdende kvinder fortæller om seksuel chikane eller overgreb.
En af forfatterne bag rapporten, Anuradha Rajivan, udtaler, at ofte er traditioner eller religiøse overbevisninger motiver for lemfældig lovgivning, som oven i købet kan være med til at retfærdiggøre diskrimminerende handlinger, og mange af disse former for vold er især rettet mod kvinder.

Anbefalinger
Hovedanbefalingerne i rapporten går ud på at fjerne barrierer mod kvinders ret til at eje jord, at udvide betalt arbejde, at gøre migration sikker og at investere i videregående uddannelser og sundhed. Rapporten anbefaler også reformer i forfatninger og  kvoter for kvinders  deltagelse i politik.
Anuradha Rajivan udtaler, at ligestilling i sidste ende handler om politisk vilje og offentlig handling – og at lighed ikke kun kan leveres fra toppen – vi skal alle hver især ændre vores indstilling.