UNDP støtter valg i Moldova

27/03/2009

Valg i Moldova


Den 5. april 2009 er der parlamentsvalg i Moldova og UNDP, United Nations Development Programme, har støttet op om og assisteret Den Centrale Valgkommission, der er en central aktør i valgprocessen, i koordineringen af en informationskampagne for vælgerne i Moldova.


Projektet har til formål at støtte demokratisk udvikling i Moldova ved at styrke valgprocessen i den kommende valgcyklus, 2009-2013, med øjeblikkeligt fokus på valget her i april 2009. Da ét af UNDPs kerneemner er at fremme demokratisk regeringsførelse i alle lande, er det netop vigtigt fremme og forbedre det repræsentative demokrati i Moldova.

Demokratisk regeringsførelse

Demokratisk regeringsførelse og ansvarlige samfundsinstitutioner øger menneskers mulighed for at træffe valg, som kan forbedre deres tilværelse. UNDP ser demokratisk styreform som et mål i sig selv, men også som det vigtigste middel til at bekæmpe fattigdom og skabe udvikling for mennesker.
 

Borgerne i Moldova skal med dette projekt få styrket deres rolle i den demokratiske udvikling og beslutningsproces igennem en forbedret og mere gennemsigtig valgproces samt bedre mulighed for deltagelse i valgene.

UNDP giver råd til valgkommissionen om de nødvendige forberedelser op til valget og om fremtidig planlægning og mediehåndtering af valget samt om koordinering af støtte til kommissionen, der gives af andre nationale og internationale organisationer. En anden af UNDPs partnere på dette projekt er International Organization for Migration.