| Hjem | Om UNDP | Nyheder | Den private sektor | Fokusområder | 2015 Målene | Rapporter | Kontakt | Norsk Suomi Svenska English |
Indhold
|
UNDP-støttet uafhængigt irakisk nyhedsbureau indstillet til pris
Den 19. juni blev det uafhængige irakiske nyhedsbureau, Aswat al-Iraq (Iraks stemme), der støttes af UNDP, nomineret til den prestigefyldte One World Trust’s Special Award. Prisen blev uddelt i går den 22. juni 2009 i London. Prisen ærer et fremragende medieprojekt eller en organisation, der arbejder i felten i udviklingslande, og som har gjort et stort indtryk og har haft indflydelse på dem, der arbejder med bureauet og har det tæt inde på livet til hverdag. ‘Det er en stor ære for UNDP at kunne støtte, og blive sat i forbindelse med, en så vigtig og indflydelsesrig del af den irakiske uafhængige presse. Aswat al-Iraq er nøglen i vores arbejde med udviklingen af ytringsfrihed og et stærkt demokrati i Irak’, udtalte Paolo Lembo, UNDPs landechef i Irak. Aswat al-Iraq blev opstartet i 2004 som det første uafhængige nyhedsbureau i Irak. Det dækker nyheder alt inden for politik, sport, erhvervslivet, kultur og civilsamfundet i Irak og qua sin uafhængighed, er det ikke affilieret med et politisk parti eller agenda, og det anerkendes som havende en høj professionel standard for mediedækning. Tre af bureauets journalister er blevet dræbt under deres arbejde, mens mange andre er blevet tvunget til at ophøre deres arbejde som journalister som følge af intimiderende trusler, har UNDP udtalt til nyhederne. ‘Vores hverdagsudfordring er at være journalist i et så farligt sted som Irak’, udtaler Zuhair al-Jezairy, som er nyhedsbureauets chefredaktør. Han tilføjer, at én af udfordringerne er en fin balancegang mellem at producere dækning i et post-konflikt opdelt samfund og samtidig drage nytte af en række forskellige pålidelige kilder, dække alle sider af historien og afdække Irak med hele landets politiske, etniske og religiøse diversitet. ’En særlig udfordring har været at opbygge et uafhængigt nyhedsbureau efter 35 år, hvor staten har kontrolleret medierne. Men vi har gjort det’, udtaler Zuhair al-Jezairy. Her kan man følge Aswat al-Iraq på deres webside Nyhederne kommer fra UN News Centre |