Vælgerregistrering i Congo
05/05/2009
Vælgerregistrering i Den Demokratiske Republik Congo Med mere end 27 millioner potentielle vælgere i et land på størrelse med Vesteuropa, der mangler den basale infrastruktur, er det svært at afholde valg i Den Demokratiske Republik Congo. Forberedelserne er undervejs for den store opdatering af vælgerregistreringen, der starter den 7. juni. Med støtte fra UNDP og MONUC, United Nations Organisation Mission in The Democratic Republic of Congo, styrer den uafhængige valgkommission, IEC, en opdatering af vælgerregistrering i forhåbning om at teste troværdigheden af udstyr, software og registreringsmateriale.
Operationen er blevet gennemført i tre forskellige registreringscentre i Kinshasa provinsen. Proceduren for indregistrering af vælgerne blev også testet for at vurdere vælgernes forståelse af hele processen.
Tusindvis af mennesker troppede op på Maluku skolen i Kinshasa provinsen for at sikre sig, at deres personlige information var opdateret. Mere end 600 mennesker indregistrerede sig for at stemme og deres data blev tastet ind i valgdatabasen.
Den Demokratiske Republik Congo har været plaget af konflikt igennem hele landets historie. En serie statskup under de første år af dets eksistens førte til en tre årtiers regeringsperiode under Mobutu Sese Seko, der var berygtet for gennemtrængende korruption.
Som et resultat af dette fortsætter UNDP og det internationale samfund med at støtte IEC og den congolesiske regering i dets anstrengelser for at afholde åbne og fair lokale valg. Efter årtier med borgerkrig og vold blev den afrikanske nations første demokratiske valg afholdt i 2005 og Joseph Kabila blev valgt som præsident. Nu håber IEC, at de lokale valg vil fuldføre denne valgcyklus.
Med dette pilotprojekts succes håber man, at den kommende store vælgeropdatering og de lokale valg yderligere vil hjælpe Den Demokratiske Republic Congos på vej mod fuld bedring.
|